Man skal ikke gøre et ædsel til en væddeløbshest
Der venter et flot løbsprogram når Jydsk Væddeløbsbane den kommende søndag afvikler væddeløb. Her kan man se frem til at opleve Jydsk 2-årings Grand Prix og Foruden de toårige heste afvikles også årets DM for monteheste.
Der venter også et flot rammeprogram, og her finder man bla. et fint 3-års løb for heste med højst 15.000 kr. Tuborg Classic Løb, er udskrevet over distancen 1800 m. Auto.
I løbet finder man salgsaktuelle Galant Gejs (Broad Bahn), der i øjeblikket fremgår på salgsmenuen. Sælger er Gunnar Eriksen, og netop Gunnar Eriksen sætter sig også i sulkyen den kommende søndag.
Galant Gejs stiller til start med den næsthurtigste tidsnotering af alle 12 tilmeldte heste. I karrierens femte start løb Galant Gejs 1.16,7/1900 m. Auto i Billund.
Søndag gør Galant Gejs sin karrierestart nummer ni, og med blot 8.325 kr. bør denne været højinteressant for den seriøse køber, der søger en hest med dokumenteret fart indenbords.
Ordentlighed og ærlighed er nøgleordet
Travet.dk er heldige og privilegerede at komme rundt i hele Danmark med vores salgsmenu. En salgsmenu handler om troværdighed og ikke mindst ærlighed.
Et fast spørgsmål, som vi stiller til alle sælgere er: “Er der nogle fejl på den enkelte hest, og er der nogle ting, vi skal have oplyst i salgsmenuen til en evt. byder.”
Vi forventer i den samtale ærlighed omkring den enkelte hest, og en vis ordentlighed. Vi har måtte meddele et par enkelte brugere, at de må finde andre steder fremadrettet, da man har taget den pågældende hest af salgsmenuen, og så har vi kunne se på de sociale medier eller læse i pressen, at den pågældende hest er solgt samme dag, den er taget af. Det er ikke ordentlighed, og sådanne enkeltpersoner sorterer vi fra og lader dem bruge andre medieplatforme.
Travet.dk er ikke sælger af de udbudte heste, men vi stiller en platform til rådighed, som sælgere og købere kan bruge. Vi forsøger i samme moment gennem vores netværk at skabe kontakt mellem købere og den enkelte sælger.
Man skal ikke gøre et ædsel til en væddeløbshest
Ordentlighed og ærlighed er det grundlag vi gerne vil drive vores salgsmenu på. Vi skal ikke gøre et æsel til en væddeløbshest for at pensle tingene helt ud til yderlighederne.
Vi skal skrive som tingene er, og ikke andet.
Det er så op til den enkelte om, de udbudte heste er noget for en.
Søndag starter Galant Gejs, og denne kan erhverves allerede i dag.





