Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Løb – Sådan gik det på Jydsk Væddeløbsbane

Sådan gik det på Jydsk Væddeløbsbane

Jydsk Væddeløbsbane stod for dagens danske løbsdag.

Vi forsøger at gøre en indsats for trænere, amatører, opdrættere og hesteejere. Det er hele ideen ved at bruge så mange ressourcer på resultatformidling.

Vi  bringer i denne skrivelse resultater samt løbsrepriser fra løbsdagen.

Lord Lionel

Jan Friis’ stald fortsætter med at rulle vindere ind. Denne gang var det Lord Lionel, som i hænderne på René Kjær tog karrierens fjerde sejr.

Lord Lionel styrede begivenhederne fra spids og afviste alle angreb. Jesper Olsen leverede en stærk præstation som nummer to med outsideren Jarl, mens Jeppe Juel sikrede tredjepladsen bag Marc Bæk Nielsen-trænede Karla.

Opdr: Niels Jørgen T. Pedersen
Ejer: Stald Thy

Træner: Jan Friis
Kusk: Rene Kjær

Se løbet her.

DSC 6432 1

Kopper Dust

Den Christian Lindhardt-trænede Kopper Dust leverede en imponerende præstation, da hesten sikrede sig sejren med Birger Jørgensen i sulkyen. Løbet blev vundet med samme taktik som i dagens første opgør – føring fra start til mål.

I opløbet trak Kopper Dust fra konkurrenterne og sejrede sikkert foran en stærkt afsluttende Karisma Gardenia. Samtidig viste Hit Me lovende takter og bør noteres som en spændende kandidat til kommende starter.

Opdr: Andrea Müller
Ejer: Ines Gade & Andrea Müller

Træner: Christian Lindhardt
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6453

Pastor Pete

Birger Jørgensen sikrede endnu en sejr i dagens tredje løb. I sulkyen bag den Morten Juul-trænede Pastor Pete leverede han en imponerende præstation, hvor hesten trods en del af løbet som første hest i andet spor viste sin styrke og sejrede overbevisende.

Pastor Pete er virkelig en stærk hest, der denne gang krydsede målstregen foran den længe førende Lisotto, mens Loving Laser var tredje. Sidstnævnte blev dog også bemærket for en flot afslutning, som sikrede Magnus M. Nielsen endnu en top-3-placering.

Opdr: Stable Why Not
Ejer: Team World Wide Trot

Træner: Morten Juul
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6474

Donovan Face

Dagens største spilfavorit, den Adrian Kolgjini-trænede Donovan Face, levede op til forventningerne og skuffede ikke sine mange tilhængere. Sammen med Jeppe Juel tog Donovan Face sin femte sejr i træk.

Jeppe Juel lod løbet sætte sig fra start og kunne se, at flere konkurrenter havde blikket rettet mod fronten. Da tempoet blev dæmpet en smule, slog Jeppe Juel til og kørte resolut til spids.

Herefter var der ingen tvivl om udfaldet. Jeppe Juel og Donovan Face var overlegne og sikrede sejren i tiden 1.16,3/1800 m. Auto. Gertrud Bit tog andenpladsen, mens J C Pilbro sluttede på tredjepladsen.

Opdr: Lutfi Kolgjini A B
Ejer: Karin Walter-Mommert

Træner: Adrian Kolgjini
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

DSC 6480

Itsgottobeperfect

Birger Jørgensen fortsætter sin imponerende præstation på hjemmebanen. I dagens 5. løb sikrede han sig endnu en sejr med sin egentrænede hest, Itsgottobeperfect.

Itsgottobeperfect blev kørt roligt fra start, men med en omgang tilbage tog Jørgensen chancen. Han sendte hesten frem til spids, og derfra kunne den elegante traver sikre en overbevisende sejr foran Hurricane P og Kombardo Skov.

Opdr: Michael Lønborg
Ejer: Stald Perfect

Træner: Birger Jørgensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6495

Swan Hill

Johnni Olsen stod for en flot præstation, da han sikrede sejren med Swan Hill, som han selv træner. Med en omgang tilbage blev Swan Hill kørt til spids, og derfra kæmpede den som en sand fighter.

Swan Hill krydsede målstregen som vinder foran Cabo Suroeste og Atlantis.

Opdr: Antonio Somma & Nicolas de Mitri
Ejer: L.Melgaard,J.Olsen & O.T.M.Madse

Træner: Johnni Olsen
Kusk: Johnni Olsen

Se løbet her.

DSC 6501

Marilyn

Anette Uglebjerg viste endnu engang sin store dygtighed, da hun i dagens montéløb sikrede sejren med Marilyn efter et imponerende ridt. Anette Uglebjerg har de seneste år gjort et flot comeback til sporten og fortsætter med at imponere.

Marilyn vandt i tiden 1.17,6/1820 m. Smokin Joe tog andenpladsen, mens Godi Spring med Maia Andersen i sadlen sikrede sig tredjepladsen.

Opdr: Lillian Uglebjerg
Ejer: A. & L. Kvistgaard & N. Gaardsted

Træner:
Rytter: Anette Uglebjerg

Se løbet her.

DSC 6520

Follow Me Now

Dagens afsluttende væddeløb blev vundet af Finn Rasmussen opdrættede Follow Me Now, der sejrede efter en forrygende afslutning.

Follow Me Now sejrede før Flash de Bucy, mens Eyecandy var tredje.

Opdr: Finn Rasmussen
Ejer: M. Fentz & A.B. Madsen

Træner: Monica Fentz
Kusk: Monica Fentz

Se løbet her.

Fotos af Ole Hindby

 

2 banner dansk revision skive

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

banner spring taars

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads