Dagens doubler i Billund
Tre kuske dobbeltsejrede ved onsdagens løb i Billund. Flemming Jensen, Jeppe Rask og Knud Mønster kunne således alle tre vende hjem med to personlige sejre i bagagen.
Vi har tidligere nævnt Flemming Jensens sejr med Eenymeenyminymoe, men Aalborg-træneren kunne også skære målstregen først med Aalborg-kollegaen, Bo Westergaard-trænede Thespywholovedme (Father Patrick).
3-åringen måtte trave som første hest i andet spor, men den var alligevel stærkest, da afgørelsen skulle falde. Thespywholovedme sejrede i 1:17,2/1900 m. Auto foran Embrace, mens Fønix Boy tog tredjepladsen.
Herefter tog Jeppe Rask over. Han indledte med Emmett Downs (Enjoy Lavec), der fandt den korteste vej til målstregen. 4-åringen førte fra start til mål i 1:15,1/1900 m. Auto. Expo Lane og Don’t Touch fulgte herefter.
Det blev også til sejr med Allan Elkjær Svane-trænede Destiny’s Diamond (Pearsall Hanover), der efter et løb i tredje par udvendigt rundende konkurrenterne uden problemer til sejr i 1:14,8/1900 m. Auto foran Elektra Henley og Esajas.
Knud Mønster ville ikke stå tilbage for Skive-kollegaen, og tog også en double. Mønsters første sejr var med Gitte Madsen-trænede Pleasureground (Ken Warkentin), der spidsvandt i 1:15,5/1900 m. Auto med Ecu Egedal og Think New And Big herefter.
Det blev til tidlig føring for Knud Mønsters anden køretur. Hans Ulrik Kristensen-trænede Frederik (Ens Snapshot), der sejrede i 1:17,2/1900 m. Auto. Andenpladsen til Flower Dust, mens Frisk var tredje.
De øvrige
Gordon Dahl har fin fart på materialet for tiden og sejrede selv med 17:10-storfavoritten Elliot (From Above U S), der vandt sikkert i 1:14,8/1900 m. Auto og henviste Fly Bo So Easy og Belmondo Simoni til de efterfølgende pladser.
Alex Haagensen var på plads fra Lunden og kunne vende hjem med en sejr i bagagen. Morten Friis sad bag den tidligere Lunden-anpartshest Casino Brick (Make It Happen), der vandt i 1:15,1/1900 m. Auto foran Harley Boks og Henbianca Boks.
Jan Dahlgaard og Christian Lindhardt fuldendte en god dag for Skive-trænerne. Førstenævnte vandt med Son Of Sizzling (Muscle Mass) i 1:16,9/1900 m. Auto med Dirt Flying og Filou d’Amerique, som de nærmeste forfølgere.
Christian Lindhardt lukkede og slukkede løbsdagen ved at sejre med Hans Ulrik Kristensen-trænede Special Player (Double Player), der gav sin træner sin anden dagssejr i 1:17,6/2000 m. Foran O J Simpson og Baron Westwood.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.




