Lillebror til Garfield træder frem i rampelyset
Der venter fire travløb og fem galopløb, når man i Aalborg åbner dørene op til væddeløb i dag.
Der er også interessant deltager i dagens prøveløb i form af Kermit.
Kermit er en yderst lovende hest, der allerede i sin debutsæson imponerede med en flot rekordtid på 1.14 og tre sejre ud af syv løb.
Siden da er der dog opstået udfordringer, og Kermit har ikke været til start siden den 26. juni 2024.
Et baneprogram til i dag kan findes og hentes her.

Lillebror til Garfield træder frem i rampelyset
Efter en imponerende karriere på travbanerne har Jeppe Juel og hans familie taget den svære beslutning at pensionere Garfield fra løb på grund af en skade. Garfield nåede at starte 17 gange i sin karriere og sluttede kun to gange uden for præmierækken – en præstation, der vidner om hans store talent.
Med 13 sejre på CV’et, herunder sejren i Dansk Trav Kriterium og en flot andenplads i Dansk Trav Derby bag Get A Wish, har Garfield skrevet sig ind i travsportens historie. Hans sidste start fandt sted på Hamburg-Bahrenfeld-banen i Tyskland, hvor han dog ikke opnåede en placering.
Nu nyder Garfield sin nye rolle som avlshingst hos Stutteri Shadow, hvor han forhåbentlig kan give sine stærke gener videre til fremtidige generationer.
Men historien fortsætter. Nu er det lillebror Kermit, der står klar til at tage over, og inden gælder det Aalborg i aften.

Kermit
Kermit har den italienske championhingst Varenne som far, mens Garfield har SJ’s Caviar – moder til dem begge er Great Challenger-datteren Thon, der er helsøster til Copenhagen Cup-vinderen Orali.
Der er en særdeles interessant stamme, og stammen går tilbage til hoppen Gulla Hanover. Året var 1961, og her blev Gulla Hanover født. Hun blev måske den bedste af alle Preben Munchs topheste. Gulla Hanover nåede over 100.000 kr., og det var meget flot dengang i de glade tressere, især fordi det var en hoppe.
Vedrørende Gulla Hanover startede hun selvfølgelig i Derbyet, og hvor det endnu engang blev til en derbyplacering for Preben Munch.
En af Gulla Hanovers afkom var Ulla Hanover, som også gjorde det flot hos Preben Munch. Her blev det også til en derbystart, men hingstene var for gode, og de endte uplaceret.

Gulla Hanover en superhoppe
I C-årgangen, årgang 1957 havde Preben Munch på et tidspunkt stor glæde af hesten Caj P, og i F-årgangen var det talentet Funny, der bl.a. sammen med Preben Munch fik en placering i 1964-derbyet.
Andre gode heste i Munch-stalden var heste som Crepello, La Paloma, Ohio og Avalon. I 1961 skete der noget særligt, der kom til at betyde meget for Preben Munchs trænerkarriere.
Her blev Gulla Hanover født, og hun blev måske den bedste af alle Preben Munchs topheste. Gulla Hanover nåede over 100.000 kr., og det var meget flot dengang i de glade tressere, især fordi det var en hoppe.
I det hele taget var der i de år stor grøde i Preben Munchs stald, og han havde nogle af sine bedste trænerår, også hvad angik sejre.

Både i 1963 og 1964 gav han Vagn Lønborg hård kamp om championatet i Århus. Preben Munch vandt henholdsvis 43 og 46 årssejre. Desuden vandt Preben Munch Derby Consolation i 1968 med Koldbypigen.
Vedrørende Gulla Hanover startede hun selvfølgelig i Derbyet, og hvor det endnu engang blev til en derbyplacering for Preben Munch.
En af Gulla Hanovers afkom var Ulla Hanover, som også gjorde det flot hos Preben Munch. Her blev det også til en derbystart, men hingstene var for gode, og de endte uplaceret.
I 1981 stoppede Preben Munch som træner, og flyttede tilbage til barndomsbyen København.
Han boede i boligerne ved staldene ved Charlottenlund Travbane. Her fortsatte han med at følge travsporten og havde sin egen loge i den lukkede tribune, ligesom han var fast gæst til møderne i Dansk Trav Klub.
Fotos af
Flemming Andersen
Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

