Kort nyt fra nær og fjern
Vi har samlet de vigtigste opdateringer, så du hurtigt kan få overblikket. Vi holder dig opdateret.
I 2023 blev Borups Atlas årets hest på Nykøbing Falster. I år sikrede Giantstone sig titlen på Charlottenlund Travbane, og fælles for dem begge er, at de ikke kostede en jetjæger, og begge heste er formidlet gennem salgsmenuen på Travet.dk.
Bedre kvalitetsstempel får man ikke. Hvad kan man forvente af heste til 25.000 – 30.000 kr. og hvem kan fremvise samme tal?
Glem alt om auktionssider, hvor der formidles heste for flere hundrede tusinde kroner, hvor hestene efterfølgende aldrig ser målstregen først. Glem alt om store flotte auktionssider, hvor man bryster sig af flotte salgspriser, men hestene aldrig ser vindercirklen efterfølgende.
Kvalitet og oplevelser behøver ikke koste en million, eller en halv bondegård.

2). Første sejr siden 2022. Læs eller genlæs her.
3). Steen Juul i Ekstra Bladet. Læs eller genlæs her.
4). Nikolaj Haagensen årets amatør på Charlottenlund Travbane.
5). Josephine Olsson årets hestepasser på Charlottenlund Travbane.
6). Steen Juul årets træner på Charlottenlund Travbane.

7). Henrik Thomsen lukker 2024-sæsonen med 18 sejre og en sejrsprocent på 26. Det er en fremgang i forhold til 2023.
8). Zasja Obel Sørensen lukker sin bedste sæson i karrieren med syv sejre.
9). Mats E Djuse vinder den svenske kuskliga, hvor kun sejre på svensk grund tæller med.
10). Lørdagens V75-omgang på Halmstad. Se eller hent baneprogramet her.
11). Et salg af løbshesten Jada er tæt på. Der er interesse fra Svensk, Norsk og tysk side i disse dage.

12). Læserhenvendelse. Hvem bliver årets træner i Danmark i 2024?
Svar: Der har ikke været nogen henvendelser i år. Da jeg imidlertid deltog i vurderingen af de nominerede sidste år, vil det være uhensigtsmæssigt for mig at besvare dette spørgsmål.
13). Redaktør. Der er en tendens i dansk travsport.
Udfordringen i dansk travsport er bl.a., at sporten står over for et generationsskifte både på og uden for banen. For at sikre en bæredygtig fremtid er det nødvendigt at skabe en kultur, hvor indsats, og engagement vægtes højere end relationer og historik.
Hvis sporten skal udvikle sig og tiltrække nye kræfter, kræver det en målrettet indsats for at gøre travsporten mere inkluderende og åben for alle, der ønsker at bidrage. Dette er ikke blot en nødvendighed, men en investering i sportens overlevelse og vækst.

14). Sådan gik det på Charlottenlund Travbane.
Det var Håkan K. Persson-trænede Nigel Fortuna (Swan For All), der kunne indlede løbene for Stefan Persson på Charlottenlund Travbane. Den tyskfødte hest kom tidligt frem som første hest i andet spor, inden den overtog spidsen på bagerste langside og kunne vinde i tiden 1.16,5/2000 m. Auto. Kawila Downs tog andenpladsen, mens Kolorit tog tredjepladsen.
Ejer: Karin Walter-Mommert
Opdrætter: Opdrættet I Holland
Træner: Håkan K. Persson
Kusk: Stefan Persson
Se løbet her.

Lion Mearas
Stefan Persson vandt en ny sejr, da han sejrede med Linda Persson-trænede Lion Mearas (Maharajah). Parret kom frem til spids på første langside og herfra kunne treåringen tage karrierens første sejr i tiden 1.16,5/2000 m. auto. Andenpladsen gik til Kentucky S H, mens tredjepladsen gik til Manuel.
Ejer: MusicCenter A B
Opdrætter: Snogarps Gård AB
Træner: Linda Persson
Kusk: Stefan Persson
Se løbet her.

Billie Eilish
Birger Jørgensen havde på forhånd fine chancer på Lunden, og han kunne vinde med Henrik Thomsen-trænede Billie Eilish (Brillantissime), der kunne tage spidsen fra start og herfra sejrede den i tiden 1.17,1/2000 m. Auto. Det var med Wikki Stone og Serpico på de efterfølgende pladser i løbet.
Ejer: MusicCenter A B
Opdrætter: Snogarps Gård AB
Træner: Linda Persson
Kusk: Stefan Persson
Se løbet her.

Pre Calculated
Det blev Zasja Obel Sørensen, der kunne bringe sig ind i championatskampen ved at vinde med Pre Calculated (Scarlet Knight), der fik et afventende løb undervejs og herfra afsluttede stærkt ude i sporene i tiden 1.15,8/2060 m. volte. I’m Jonas Joint tog andenpladsen, mens Marwin Leejs tog tredjepladsen.
Ejer: Christina B. Jensen & Zasja Obel
Opdrætter: Stefan T Z Melander HB
Træner: Zasja Obel Sørensen
Kusk: Zasja Obel Sørensen
Se løbet her.

Highfive E M
René Kjær kom også på vinderpladsen, og det gjorde han med Mikael Poulsen-trænede Highfive E M (Wishing Stone). Parret afsluttede godt efter et afventende løb og sejrede i tiden 1.15,5/2000 m. auto. Andenpladsen gik til Handsome Devil, mens tredjepladsen gik til Getafe.
Ejer: Mikael Poulsen
Opdrætter: Mikael Poulsen
Træner: Mikael Poulsen
Kusk: René Kjær
Se løbet her.

Loaded Olle
I sin første køretur siden august kunne Alex Haagensen vinde med Loaded Olle (S J’s Caviar). Det skete efter et afventende løb undervejs og en god afslutning i tiden 1.15,3/2000 m. Auto. De efterfølgende placeringer i løbet gik til Glad Nock og Cash Heavy.
Ejer: Christina Randy Jensen
Opdrætter: Loaded Boys AB
Træner: Alex Haagensen
Kusk: Alex Haagensen
Se løbet her.

Giantstone
Bjarke Haagensen-trænede Giantstone (Wishing Stone) kunne vinde for Nicolaj Haagensen. Ekvipagen tog spidsen kort efter start og kunne herfra holde og skære målstregen først i tiden 1.17,0/2000 m. Auto. Holger J J tog andenpladsen, mens Palmesus tog tredjepladsen.
Ejer: B. & N. Haagensen & J. Olsson
Opdrætter: Svend Erik Nielsen
Træner: Bjarke Haagensen
Kusk: Nicolaj Haagensen
Se løbet her.

Empty Glass
Det blev til karrierens blot anden sejr for Empty Glass (Ens Snapshot), da denne kunne vinde for Leif Larsen. Det blev til spids straks fra start og herfra forblev den resten af løbet til sejr i tiden 1.18,2/2000 m. Volte. Andenpladsen gik til Hulahop, mens tredjepladsen gik til Cato Mosebo.
Ejer: Leif Larsen
Opdrætter: Gunner Christiansen
Træner: Leif Larsen
Kusk: Leif Larsen
Se løbet her.

Eistee Bakkely
Det blev Camilla Sørensen-trænede Eistee Bakkely (Juliano Star), der kunne vinde årets sidste løb på Charlottenlund Travbane. Spidsen blev indtaget kort efter start, og herfra kunne parret skære målstregen først i tiden 1.17,3/2000 m. Volte. Det var med Harly Derm og Magic Talisman på de efterfølgende pladser.
Ejer: Camilla Sørensen
Opdrætter: Hanne & Per Sørensen
Træner: Camilla Sørensen
Kusk: Tobias Jonassen
Se løbet her.
Fotos af
Burt Seeger







