Kort nyt
Kort nyt og en opsamling af nyheder.
1), Europamester Extreme til Flemming Jensen. Det bekræfter ejerkredsen overfor Travet.dk og vi følger op.
2). Lørdag og søndag tjente dansktrænede heste tilsammen 621.000 NOK.
3). Trænersejr til Jimmi Ehlers på Solvalla. Til Isabella Jansson Wiklund-kørte Halle Westwood (Maharajah) i 1.14,5/1640 meter auto til 10.000 SEK.
4). Fire nye heste til salgsmenuen i løbet af mandagen.
5). Da vi indstiller auktionsdelen i selvstændig form, så stopper Travet.dk også med støtten til diverse aktiviteter i dansk travsport.
Det omhandler rejsetilskud, præmier, nye sponsorater, tøj, tilskud til rejser samt tilskud til udstyr m.m.
Vi søger i stedet mod udlandet, og håber at finde en samarbejdspartner som vil gå i samme retning med auktioner. Det kunne være Trav65.no i Norge eller Clip My Horse i Tyskland, men andre navne er på bordet.
Vi ser ingen ide i at afholde auktioner klos op ad hinanden herhjemme, og dermed genere hinanden mest muligt. Det ønsker vi ikke at deltage i, og denne gang havde vi meldt en auktionsdato ud en måned før for netop at undgå dette. Det er derfor svært at se tingene anderledes end, at der ikke er plads til to auktionssider i DK, og derfor lukker vi ned, og søger mod udenlandske samarbejdspartnere, hvis vi skal gøre os i auktioner fremadrettet.
6). Pressemeddelelse
Asaa Hestevæddeløb 2. juli 2023 – tag hele familien med!
Søndag d. 2. juli 2023 afholder Asaa Borgerforening det traditionsrige Asaa Hestevæddeløb. Foruden væddeløbene og totalisatorspil er der i år endnu flere børneaktiviteter end normalt; legeland, ansigtsmaling, Myselfie-stand og så tropper Farm Fun op med deres mini-zoo.
Faciliteterne ved væddeløbsbanen har fået et gevaldigt løft siden sidste år, så tag familien, naboen og vennerne med på Asaa Væddeløbsbane. Asaa Borgerforening byder alle hjertelig velkommen til årets hestevæddeløb – den mest familievenlige udgave i væddeløbets 96 år lange historie.
Asaa Borgerforening gentager succesen fra sidste år ved at lancere et omfattende program til Asaa Hestevæddeløb 2023. Som altid er det muligt at fornøje sig med totalisatorspil. Imellem løbene kan børn og voksne bruge ventetiden på de mange børneaktiviteter og i de mange barer rundt om på pladsen, der har et særdeles bredt udvalg af diverse mad og drikke.
Prøv fx churros og skyl efter med en iskold slushice. Imens kan mor og far passende gå på jagt efter de berømte ”moppedrenge” eller stikke forbi Backyard Living, som med deres publikumskonkurrence giver dig muligheden for at vinde en Pro285X Phantom gasgrill.
Det kræver du rammer tredje højeste bud, hvorefter den vil kunne købes til pålydende budpris. Asaa Hestevæddeløb udmærker sig ved at være eneste sted i landet, hvor der én gang årligt er tilladelse til hestevæddeløb med totalisatorspil.
Sidste år var en bragende succes, hvorved 3500 besøgende slog vejen forbi den smukt beliggende væddeløbsbane med udkig til Kattegat. Borgerforeningen har derfor valgt at foretage yderligere tiltag for at forbedre oplevelsen for de forhåbentlig mange besøgende. Fx vil der være et større udvalg af satellitbarer med salg af mad og drikke, således du slipper for de lange køer.
Asaa Borgerforening har indgået et samarbejde med Club Nord, TV2 Nords seerklub. Det samarbejde indebærer bl.a. at man som Club Nord-medlem har muligheden for at vinde en gevinst til en værdi á 2.500-, som finansierer entrébilletter, mad/drikke og penge til totalisatorspil.
Der afholdes ligeledes et Club Nord ærespræmieløb i løbet af eftermiddagen. Arrangementet løber af stablen søndag 2. juli 2023 kl. 12.45, hvor journalist og tv-vært Caroline Monin fra TV2 Nord, officielt åbner dagens væddeløb. Portene til pladsen åbnes kl. 10.30.
7). Som vi kunne oplyse forleden, så er 11-traveren Even Steven gået fra Erik Bondo til Flemming Jensen. Nu er det også officielt på Aalborg-trænerens hjemmeside.
8). Bo Westergaard kom hjem fra Oslo med bøder for 2.500 NOK.
9). Trine Urth Pedersen havde en god søndag i Aalborg, hvor det blev til årets første to sejre bag henholdsvis Dagmar Bakkegård og Famous Marke.
10. Den næste danske løbsdag, bliver afviklet på tirsdag, hvor Charlottenlund Travbane, står på programmet – Se baneprogrammet her.
Foto – Trond Pedersen.



