Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Startlisterne klar til løbene i Skive på fredag. Med syv løb på programmet. Se startlisterne.
2). Vandt sin første sejr i 55 start. Navnet er Go to Goal Skov (Ens Snapshot).
3). Birger Jørgensen og Michael Lønborg hentede to sejre hver i Aalborg.
4). Dowhatyoudodowell er formeldt til et montéløb på søndag på Vincennes over 2175 meter volte med en samlet præmiesum på 71.000 Euro.

5). Sådan gik det i Aalborg.
Anders Pedersen sejrede med egentrænede Just Magic (Magiccarpetride US). Kom til spids, og sejrede sidenhen i tiden 1.16,7/2140 meter auto til 10.000 kroner. Andenplads til Il Capitano. Tredjeplads til Livi Piza H M efter rygløb. Se løbet.
Johnni Olsen sejrede med sin egen Handsome Diamond (Teddybear Song), der blev kørt til spids og sidenhen sejrede i tiden 1.16,0/2140 meter auto.. Andenplads til Filippa B, mens Hyrdehøj Hurricane var tredje. Se løbet.
Michael Lønborg vandt med egentrænede Gambino (Zola Boko). Gambini sejrede i tiden 1.15,1/2140 meter auto og det før Giovanna. Tredjeplads til Halo Moko. Se løbet.
Morten Juul-trænede Galant Lund (Michael’s Turn) sejrede for Birger Jørgensen i tiden 1.14,1/2140 meter auto. Andenplads til Geo, mens Hero Boom Bay var tredje. Se løbet.
Birger Jørgensen på pletten igen, og denne gang med Kaj D. Jensen-trænede Herbie Gin (Great Challenger), der sejrede i tiden 1.18,0/2140 m. Auto.Inger var anden, mens tredjeplads til Junker Hydrup. Se løbet.
Anden dagssejr til Johnni Olsen. Med Michael Batsberg-ejede og -trænede Go To Goal Skov (Ens Snapshot) i tiden 1.18,0/2140 meter auto. Andenplads til Flying Shadow, mens Tristan J B var tredje. Se løbet.
Foto af:
KM FOTO.
–

Samarbejdspartnere med sejre
Ansager – Vet gruppen er med på annonceholdet i 2024. Her udbyder man Zola Boko. Læs mere her.
Ens Snapshot udbydes af vores samarbejdspartner Opdrætterforeningen. Læs mere her.
Opdrætterforeningen udbyder ligeledes Great Challenger. Læs mere her.
Vi skal også have med at Opdrætterforeningen fik en afkomssejr til Michaels Turn. Læs mere her.

6). Højt aktivitetsniveau i den store franske weekend, skriver Dansk Hestevæddeløb.
En flot travweekend i Paris er overstået, og det er ikke kun på ovalen på Vincennes, at aktivitetsniveauet har været højt.
Traditionen tro har dagene også budt på mange internationale møder og ikke mindst den årlige generalforsamling i UET – den europæiske travorganisation.
Torsdag var Svensk Travsport vært ved det årlige møde mellem de nordiske lande med præsentationer af status på travfronterne i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Emnerne var bl.a. samarbejde i relation til reglementer herunder dopingsamarbejdet og den igangværende opgave til sikring af hestevelfærden, der ikke må begrænses af landegrænser.
Dertil skal lægges en interessant drøftelse af en række udfordringer, der går på tværs af de fire lande. Udviklingen i antallet af aktive og med særligt fokus på hesteejere og amatører går i hele Norden desværre den forkerte vej.
Det kommer naturligvis til udtryk i antallet af heste til rådighed og derved løbsplanlægningen, og trods forskellige vilkår, rammer og forudsætninger er det blot at konstatere, at vi alle arbejder med ensartede udfordringer.
Desuden kigger de fire lande på, hvordan vi gør sporten endnu mere interessant i forhold til publikumstallene og dermed et fokus på sportens kommercielle muligheder.
Sammenfattende kan vi fra dansk side konkludere, at de igangværende indsatser i Dansk Hestevæddeløb og med afsæt i workshops med sportens interessenter er nødvendige skridt for fremtiden.
UET – skærpede animeringsregler for hele Europa
Lørdag formiddag var delegerede fra alle medlemslandene samlet til den årlige generalforsamling i Union Européenne du Trot (UET), der er paraplyorganisationen for europæisk travsport.
Generalforsamlingens overordnede tema var hestevelfærd med emner som animering, genetisk doping, livet efter løbskarrieren, ”Social Licens to Opperate”, skærpet dopingkontrol på tværs af landegrænser og brug af udstyr.
De nordiske lande har igennem en årrække været bannerfører for skærpelse af animeringsreglerne. Det er imidlertid ikke længere kun de nordiske lande suppleret med bl.a. Tyskland, Holland og Schweitz, som slår på tromme for skærpede reglementer.
Nu lyder samme toner også fra Frankrig, der naturligt er en vigtig spiller i UET. Det blev vedtaget, at alle UET-landene senest 1. april 2025 skal have indarbejdet en ny ordlyd i deres animeringsreglement, og som kommer til at lægge sig tæt op af den nordiske version.
På generalforsamlingen blev tillige vedtaget et europæisk forbud mod stambogsføring af føl avlet ved brug af frosne embryos.
Dette skal ses som et led i forbud imod genetisk doping, og lidt i samme boldgade var der endvidere flertal for, at DNA-kontrol erstattes af en bedre teknik kaldet SNP.
Navnes skal også, at England efter mange års venten og og lige så mange ansøgninger nu er blevet medlem af UET og dermed bliver medlem nr. 26.
Italien er for alvor tilbage til det europæiske samarbejde og skal afholde Jockey-EM i 2024, ligesom italienerne har fået tildelt finalen i UET Elite Grand Prix i 2026. Også afholdelsen af verdenskonferencen i 2029 placeres i støvlelandet.
Og slutteligt er landenes største løb og herunder gruppeløb stort set planlagt.
Der kan forventes en offentliggørelse inden for nogle få uger.

7). Disse danskere starter tirsdag på Jægersro.
Victor Rosleff
Ken Ecce
Bjarke Haagensen
Jørgen Lorentzen
Rene Kjær
Mikael B. Poulsen
Henriette Larsen
Nicole Marsing
Jan Thure.
8). Kun seks heste tilbage på salgsmenuen efter et par travle dage.
9). Vi tager kun heste ind, som må komme på salgsmenuen, da vi ikke er hestehandlere. Vi har mandag måtte sige pænt nej tak til tre heste, som man ønskede formidlet, men som ikke måtte komme på salgsmenuen.
Vi må henvise til andre medier/sider, som formidler heste uden navn, billeder og anden info.

10). Vi søger bud på denne.
Denne video er fra november måned.
https://travet.dk/vare/lightspeed-garbo/






