Hoppe Derby-dagen foran os
Hvem vinder årets udgave af Dansk Hoppe Derby. Den klare favorit har længe været Bo Westergaard-trænede Halløjsa Vang (S J´s Caviar), og den bliver manges holdepunkt.
Bo Westergaard er tilbage i sulkyen efter en sejre i prøven, hvor Flemming Jensen forvaltede chancerne optimalt. Den 4-årige hoppe har vundet hele 10 af karrierens 18 starter.
Hvem kan udfordre Halløjsa Vang?
Der er flere om buddet, men vi peger i første omgang på Jeppe Rask-trænede Helena D D (Orlando Vici), der imponerede stort i prøven. Helena D D sejrede trods en registreret galop undervejs.
Harper, Highfive E M og ikke mindst Herina Sotto, vil dog gøre alt for at hente en derbyvase med hjem til sine ejere. Det er for os at se de fem forhåndsfavoritter i Dansk Hoppe Derby.

Hvad tror Rene Kjær på
René Kjær e naturligvis klar med dugfriske spiltips og analyser.
Se med her, og bliv lidt klogere på lørdagens løb,
Rene Kjær er selv med i hovedløbet som kusk bag Highfive E M, der vandt sin prøve på besnærende vis. Hesten er en af de deltagende heste med færrest penge på præmiekontoen.
Se med her.
Carsten Rabjerg har på BET25 rangeret deltagerne til Dansk Hoppe Derby.
1. Halløjsa Vang
Årgangens dronning. Fik en udblæsning i forrige start og senest forventet sejr i Derbyprøven. Nu livets største opgave. Halløjsa Vang kommer efter planen uden alle fire sko, som er bedst for hende. Vinder normalt løbet, men lidt interessant/risikabelt med spor et, da der er mange rigtigt hurtige startere med i løbet, der vil drille favoritten.
2. Helena D D
Blev skadet efter Grand Prix’et. Det har været en kamp mod tiden for at blive derbyklar. Var trods galop og siden et hårdt løb udvendigt for den førende bare bedst i Derbyprøven og er ganske givet gået frem med det løb i kroppen efter skadespause. Utrolig kapabel hoppe, der selv kan skabe løbet.
3. Harper
Sæsondebuterede efter skadesproblemer først i Derbyprøven, men imponerende reelt ved at vinde overraskende let fra føring. Meldes endnu bedre nu i træningen med løb i kroppen. Den er rigtig starthurtig og en spændende udfordrer til de to favoritter.
7. Herina Sotto
Oser af klasse og stred tappert senest udvendigt på Harper. Har igen dårligt spor, men det kan sende vinderodds i vejret. Dette er en rigtig fin hoppe, som ser formtoppet ud til denne derbystart, og jeg bliver ikke det mindste overrasket, hvis den er med fremme i afgørelsen selv fra dette spor.
6. Heimaey
Mistede en mulig sejr ved uforskyldt galop i Grand Prix’et i Aarhus og er blandt årgangens bedste. Stred fornuftigt bag Halløjsa Vang i Derbyprøven og er en letbenet hoppe, der med rette rygløb i løb med topfart på undervejs kan suse forbi mange til slut.
8. Heti
Endnu en af deltagerne, som har døjet med skader og uheld, men akkurat nåede at blive nogenlunde klar til Derbyprøven. Imponerede dér og drog afsted i føring i topfart, men holdt tappert hele vejen og så rigtig fin ud. Har bevist sine evner og har givet haft stor gavn af udblæsning senest.
5. Hope Never Dies
Er en af mange heste i dette Hoppederby, som har en fantastisk udstråling, og er en ‘parade-traver’ med talent. Har for alvor været tilbage på toppen de sidste to starter, hvor den i øvrigt for første gang har haft vatudtræk på. Gik senest for første gang uden forsko og stred tappert fra føring. Hurtig starter.
4. Highfive E M
Har for alvor leveret og er trådt ind blandt årgangens bedste i de seneste to starter, som begge er endt med sejre – senest i Derbyprøven efter rygløb. Har de sidste to starter gået med amerikanersulky og får vældig fart i kroppen med denne. Falder ikke igennem og bliver interessant at følge.
9. Hashtag Ostedantik
Har flere gange vist sine evner og leveret gode afslutninger, så startsporet inderst i anden række behøver absolut ikke at være nogen ulempe. Ser rigtig fin ud og er givet gjort klar til denne store opgave, som bliver svær at vinde, men en placering kan være indenfor rækkevidde.
10. Hovita
Er meget hurtig fra start og derfor ikke med fordel af anden række. Sidder dog i ryg fra start på et par rigtigt starthurtige konkurrenter og bør derfor kunne komme igennem godt fra start til en fin position. Er hærdet i hård modstand blandt de bedste i årgangen og kan aldrig udelukkes.
11. Hollywood
Overraskede meget positivt i Derbyprøven, hvor den efter et afventende løb faktisk var uheldig med ikke at finde angrebsplads lidt tidligere. Så ikke ud til at have brugt alle kræfter senest, men der skal held til denne gang fra et dårligt startspor og mod rigtigt god modstand, men hesten er på vej fremad.
12. Hej Bork
Har virkeligt imponeret og udviklet sig i denne sæson, hvor den har klaret sig og vundet mange løb i almindelige klasseløb, men sidst i Derbyprøven viste, at den også kan være med blandt de bedste. Dårligste spor trækker ned, der er mange, der skal rundes, men fart er der i hesten.
Fotos af Keld Mikkelsen KM FOTO, Burt Seeger samt Flemming Andersen.







