Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kasper K. over millionen

Med en sejr og to tredjepladser i Skive i går aftes, rundede Kasper K. Andersen samtidig 1.000.000 kr. i indkørte præmier i 2024.

Det var en Kasper K. Andersen, der kunne køre først over målstregen med Jeppe Rask-trænede Challenge Accpeted i 1.19,1/2000 m. Volte.

Udover sejren var Aalborg-træneren også tredje med Tina Von Hirsch Kukkonen-trænede Raket Brodde og Troels Boeck-trænede The Gambler.

Sejren i går var nummer 27 i år for Kasper K. Andersen, der derudover har hentet 35 andenpladser og 39 tredjepladser.

I alt har Kasper K. Andersen indkørt 1.007.475 kr. i 2024, og han er dermed ikke langt fra de 1.044.880 kr., som han indkørte i 2020.

Kasper

På farten søndag og mandag

Søndag eftermiddag er Kasper K. Andersen til start på Charlottenlund Travbane, hvor han i alt har fire køreture.

To af køreturene er for Michael Thorup, der starter Geo og Chablis, mens Kasper K. Andersen også skal køre Jane Hall og Kalypso Cæsar.

Et døgn senere er Aalborg-træneren på plads på hjemmebanen, og her venter der også fire køreture for 1986-fødte Kasper K. Andersen.

Finn M. Lassen træner Hamilton Royal og El Capitan, mens der også venter køreture med Issues Hyrdehøj og Jessica Day.

RagnaOpal

Startede som træner i 2017

Den 4. april 2017 offentliggjorde Racing Arena Aalborg, at banen havde tilknyttet Kasper K. Andersen som ny travtræner.

I det daglige er Kasper K. Andersen beslagsmed kombineret med trænergerningen. Der står aktuelt to heste på træningslisten hos Kasper K. Andersen.

Meritlisten er langt, og i 2014 og 2015 blev Kasper K. Andersen den oftest sejrende Jockey i Danmark. En flot præstation i sig selv.

Det er også blevet til en klassisk sejr. I 2012 vandt Kasper K. Andersen Dansk Hoppe Derby med hesten Ragna Opal, som sikrede Kasper K. Andersen en klassisk sejr.

Fotos af

Flemming Andersen

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads