Karrieren måske slut for Copenhagen Cup vinder
I går kom den kedelige udmelding fra Team Untersteiner på Twitter, at den tidligere Copenhagen Cup vinder Cyper Lane, er alvorligt skadet. En skade, der kan koste karrieren, skriver man.
Cyper Lane vandt i 2018 Copenhagen Cup for Johan Untersteiner i tiden 1.11,4/2011 m. Auto og dette før danske Takethem og med løbets tidligere vinder Cruzado Dela Noche på tredjepladsen.
Cyber Lane er opdrættet af Prestera International AB og var i 2014 med på Koljgjini Sales, hvor Hvitaco AB betalte 350.000 skr. For den veludseende traver.
Karrieren blev indledt hos Søren Nordberg, inden Johan Untersteiner i 2015 overtog træningen. Johan Untersteiner lod Cyper Lane debutere året efter, hvor debuten foregik på Halmstad.
De første ni starter resulterede i sejre for Cyber Lane, der sidenhen sejrede i Svensk Trav Derby og sidenhen Breeders Crown for 4-årige hingste/vallakker. De to sejre indbragte den nette sum af 5,6 millioner svenske kroner.
Som ældre hest, er det blevet til deltagelse i flere storløb. På Dansk grund sejrede Cyber Lane i Copenhagen Cup i 2018, og det er ligeledes blevet til sejre i C.L. Müllers Memorial 2020 og L.C. Peterson-Broddas Minne 2020 blandt mere.
I alt står Cyber Lane noteret for 29 sejre i karrierens 59. Starter. Det er blevet til 14.370.395 SEK. Og, den aktuelle rekord hedder 1.09,7 sat som tredje i Hugo Åbergs Memorial 2019.
Cyber Lane har fået en blødning på bagbenet, som i bedste fald holder den 14 dobbelte svenske millionær væk fra storløbende sommeren over. Vi kommer til at give ham en chance for at komme tilbage til vintersæsonen, ellers må han ligge skoende på hylden, lyder det yderligere.
Foto af Burt Seeger.
–






