Kan Festival Of Speed tage sjette i træk
I det daglige passes Festival Of Speed af Jens de Rosche. Den tiltalende og ikke mindst ubesejrede hingst, har endnu ikke været i nærheden af at tabe et travløb endnu.
Steen Juul sender fredag eftermiddag Festival Of Speed til start på Charlottenlund Travbane. Her gælder det sæsonens tredje start, og her skal Festival Of Speed, forsøge at følge op på to overlegne sejre på Jægersro.
Travet.dk tog inden seneste start en snak med hestens oppasser Jens de Rosche:
2Han var vældig hingstet da jeg overtog ham, men virker mere fornuftig og voksen nu. Er stadig hingstet, men nu kan man tale ham til ro og han kan styre sine bevægelser.
Det gør det lidt nemmere at arbejde med ham og udvikle ham.
Kapacitet har han masser af og holder han sig frisk, tror vi på en stor sæson. Rutine og pengemæssig er han jo et stykke efter årgangstoppen men der er da forhåbninger om, at han kan gøre sig gældende i årgangssammenhæng, fortalte Jens de Rosche til Travet.dk.”
I seneste start blev det til sejr med ca. 50 meter ned til de øvrige konkurrenter.
Fredag kan man så opleve den tiltalende traver igen.





