Kan Extreme gøre det igen
Extreme gør i eftermiddag en ganske interessant start i Copenhagen Open.
Det bliver anden start i år for Extreme, der vendte tilbage til løbsbanerne i sidste måned og det med sejr.
Det var mere end 2-år siden det danske publikum senest oplevede Extreme. Extreme sejrede senest efter føring hele vejen, og det var den velkendte Extreme man så.
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen1
Ejer: Bjarke Thomsen
Opdrætter: Stald Cosmopolitan
Se løbet her.

Var tidligt i gang
Allerede i maj måned i sin toårssæson blev Extreme godkendt i prøveløb. Det skete med Steen Juul på Charlottenlund Travbane på en 1.19-notering.
Det blev til tre starter som toåring, hvor hesten vandt sin debut og herefter fulgte to fjerdepladser, inden at hesten gik på en mindre vinterferie forud for treårssæsonen.
I et af de største treårsløb Dansk Trav Kriterium var Extreme ude mod Empire og Emoji, som besatte de to første pladser i løbet, mens Jeppe Juel var tredje med Extreme.
Extreme vandt fem gange i 12 starter, inden hesten gjorde den sidste start i slutningen af året med en tredjeplads på Kalmar.

Vandt både Grand Prix og Derby
Det blev til en andenplads i dens første start i fireårssæsonen. Det skete i Halmstad, og herefter kunne de vinde på Charlottenlund Travbane, inden det blev til galop i Skive.
Extreme startede efterfølgende i prøven til Jydsk 4-årings Grand Prix, og her blev det til sejr, og det gjorde det også et par uger siden, da den startede i selve Grand Prix’et.
Efter en sejr i Odense kom Extreme ud i derbyprøven, hvor den vandt uden problemer, og det samme var også tilfældet i Dansk Trav Derby den sidste søndag i august.
Fireårssæsonen blev afsluttet med tre andenpladser i træk. Først i Billund, sidenhen i Skive og så blev året sluttet i Aalborg.

Blev dansk mester og europamester
Selvom hesten havde en god sæson som fireåring, så udviklede Extreme sig fortsat femårig, og der kom der flere gode præstationer ud af.
Det blev blandt andet til en sejr i Mesterskab for Danmark på en 1.10-notering, men et af hestens bedste løb i karriere foregik året efter derbysejren.
Extreme sejrede i derbyweekenden på Lunden, og det gjorde den i 1.09,7/1600 m. Auto, som også er hestens nuværende rekord.
Det blev sidenhen fulgt op med en sejr i europamesterskabet for 5-årige hingste/vallakker, og sæsonen blev sluttet af med tre sejre i træk. Se Extreme danse rundt i dens tidligere regi. Klik her.
Fotos af Hesselborg Foto og Burt Seeger







