Hustle Rain – Copenhagen Cup løbets dark horse
Hustle Rain (Raja Mirchi) som Stald H (Per Hansen og Stutteri Dust) ejer i fællesskab er et herligt bekendtskab i dette års Copenhagen Cup.
I januar 2022 blev Hustle Rain trænerskiftet til Mattias Djuse, og sidendag er det blevet til ni sejre i 22 starter, mens præmiekontoen aktuelt siger 2.320.000 skr.
Karrierens hidtidige højdepunkt var sejren i SprinterMästaren, hvilket indbragte 1.2 million skr. Det blev i sidste sæson også til sejr i S:t Leger, hvilket indbragte 200.000 skr.
I sæsondebuten blev det til en andenplads i tiden 1.10,8/1640 m. Auto.
Hustle Rain er starthurtig, og har i Copenhagen Cup 2024 fået spor to.
Når man siger Thomas Lind-Holm, tænker man naturligvis på opdræt. Thomas Lind-Holm er dog meget andet foruden det.
Thomas Lind-Holm har de senere år leveret topresultater i det svenske. Her har heste som Ganga Bae, Glamorous Rain og Furies Rain været stærkt medvirkende til de flotte resultater hos Stutteri Dust.
Glamorous Rain (Muscle Hill) blev I 2019 solgt på den svenske Eliteauktion for den nette sum af 400.000 skr. Køber var verdenskendte Stall Zet. Glamorous Rain er efter Muscle Hill og Savvy Yankee.
Moderen Savvy Yankee blev i 1999 solgt på Kentucky Standardbred Sale for 50 000 USD.
I avlen er hoppen mor til den 6 dobbelte millionær, Knows Nothing (Rekord 09.5).
Furies Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) er er lillebror til den flerdobbelte millionær Ganga Bae.
Ganga Baes moder Alexia Ås var selv en af sin årgangs bedste hopper. I Roger Walmanns træning vandt den Svensk Oaks som treåring, mens hun som fireåring tog andenpladser i Stochampionatet og Drottnings Silvias Pokal – begge gange slået af tophoppen Fama Currit.
Alexia Ås, der nåede at tjente over fem mio. sek. i karrieren, afsluttede siden karrieren i Italien og fik også et par afkom dernede, inden Thomas Lind-Holm købte hende til Danmark.
Thomas Lind-Holm solgte i 2017 Ganga Bae (dengang Escape Rain) på Elitauktionen i Stockholm for 420.000 svenske kr. Moderen til Ganga Bae hedder Alexia Ås, og hendes syv afkom har samlet indløbet 6.905.250 skr.
Alexia Ås blev i 2022 af den svenske opdrætterforening, ASVT udnævnt til Diplomhoppe.
Fotos af
Stutteri Dust







