Kamilla Plambech udbyggede sit forspring
Med sæsonens 10 sejr udbyggede Kamilla Plambech i går sit forspring blandt amatørerne på Charlottenlund Travbane.
Kamilla Plambech vandt med egentrænede Anders And, der sejrede i tiden 1.18,1/2040 meter voltestart til 5.000 kroner. Kamilla Plambech fører nu med syv sejre foran Steffen Christiansen med fem sejre.
Hos Kamilla Plambech har heste altid været en del af hendes hverdag, da hendes farfar i mange år gjorde sig som opdrætter og hendes mor, har været staldansat hos flere danske trænere.
Derfor var det heller ikke unaturligt, at Kamilla Plambech skulle få med heste at gøre. Kamilla Plambech startede med ponysporten og direkte adspurgt om hendes baggrund har haft betydning for hendes videre karriere er svaret klart og tydeligt.
– Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og der er ingen tvivl om at ponysporten har givet mig nogle oplevelser og nogle færdigheder, som jeg har kunne tage med mig sidenhen.
Omgangen med hestene og dygtiggørelse sker kun ved at kaste sig ud i tingene. Her har ponysporten været en fantastisk baggrund at have med sig, fortalte Kamilla Plambech til Travet.dk sidste år.
Kamilla Plambech rider både monte, men det bliver også til løb for sulky.
I år er det blevet til 10 sejre og en sejrsprocent på 21,
Kamilla Plambech har i år rundet 171.000 kr. i indkørte præmier. Til en sjov sammenligning har papfar Anders F. Jensen indkørt 167.808 kr.
Hun er dygtig Kamilla Plambech og nu kan hun være på vej mod sit første championat på Charlottenlund Travbane.
Gårdsdagens vinder Anders And, ejes af Kamilla og hendes mor Maria.
Anders And er sidste afkom efter hoppen Cea V M, som har leveret V75 vinderne Obelix og Pif. De to heste gav i flere sæsoner deres mange ejere mange fine oplevelser i ind og udland.
Foto af Burt Seeger.







