Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Flaban Reerstrup indledte i Aarhus.

Bjarne Eriksen havde i dag hyret Knud Mønster til køreturen bag 4-årige Flaban Reerstrup (Ens Snapshot). En fin dosposition skulle det vise sig at være, da Ens Snapshot-sønnen i dag sikrede sig karrierens første sejr.

Knud Mønster ramte fra start spidsen, og kunne sidenhen føre løbet igennem før en tiltalende Go Fast Shadow og Here´S Johnny Sox. Vindertiden i løbet blev 1.18,8/1800 m. Auto.

Flaban Reerstrup er efter hoppen Novita Reerstrup, der i Sverige har et fint afkom i form af 13-traveren Chilli Reerstrup, som har indløbet 237.672 SEK. Flaban Reerstrup er hoppens andet startende afkom.

Novita Reerstrup var selv en fin væddeløber med syv sejre i 39 starter, mens karriereindtjeningen nåede 186.183 kr. Karrieren bød på sejre i Skive, Aalborg og Åby.

– Han varmede fantastisk op og Bjarne havde lavet lidt om på forspændingen til i dag, hvilket gjorde ham meget mere fremadrettet til dagens opgave. Det er altid dejligt at vinde løb uanset præmiesum, så det er dejligt at kunne gøre ejerkredsen glade, fortalte Knud Mønster efter løbet til Fast Track.

Se dagens sejr til Flaban Reerstrup her.

Knud mønster er med sejren noteret for 36 sejre i år.

Skive-træneren har indkørt tæt på 1,7 million kroner ind i 2021. Det er en forbedring fra sidste år, hvor Knud Mønster indkørte 1.153.525 kr.

I dag har Knud Mønster tre køreture på Jydsk Væddeløbsbane.

Foto af Ole Hindby.

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK