Kamilla – Ikke været udenfor præmierækken i år
Hun er født i 2002, og en af mange af sportens unge talenter. Kamilla Plambech kunne i går aftes notere sig for årets anden sejr og den syvende præmiegivende start i træk.
I år har Kamilla Plambech kørt syv løb og alle har resulteret i præmier. Den alsidige hestepige gør sig både i monté og i sulky.
I går blev det til sejr bag Dazzling Diamond, der er formidlet gennem salgsmenuen på Travet.dk. Dazzling Diamond, har været et godt køb, og således er det blevet til 13 præmier i 14 starter siden salget.
Endnu et bevis på, at salgsmenuen på Travet.dk, har gjort sine nye ejere glade.
Ponysporten har lært mig meget
Hos Kamilla Plambech har heste altid været en del af hendes hverdag, da hendes farfar i mange år gjorde sig som opdrætter og hendes mor, har været staldansat hos flere danske trænere.
Derfor var det heller ikke unaturligt, at Kamilla Plambech skulle få med heste at gøre. Kamilla Plambech startede med ponysporten og direkte adspurgt om hendes baggrund har haft betydning for hendes videre karriere er svaret klart og tydeligt.
– Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og der er ingen tvivl om at ponysporten har givet mig nogle oplevelser og nogle færdigheder, som jeg har kunne tage med mig sidenhen.
Omgangen med hestene og dygtiggørelse sker kun ved at kaste sig ud i tingene. Her har ponysporten været en fantastisk baggrund at have med sig, fortalte Kamilla Plambech tidligere på året til Travet.dk. –
I år hedder sejrsprocenten 29 for 2021.
Foto af Burt Seeger.







