Danmarks uafhængige travmedie
Topbanner
SENESTE NYT
Indland

Justlikejessejames til Marc Bæk Nielsen

Vi kan i dag meddele, at Justlikejessejames er solgt efter et intenst døgn. Hesten fortsætter fremover i træning i Aalborg.

Justlikejessejames er solgt til Peter Tindbæk og Karsten Lillebæk i fællesskab, og hesten skal fremover trænes af Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen.

Marc Bæk Nielsen bekræfter købet og udtaler:

“Det er Peter og Karsten, der har købt Justlikejessejames sammen, og jeg ser frem til at arbejde med hesten. Dens præmiesum i forhold til dens evner gør den yderst interessant. Jeg har fulgt hesten i løb, og den bliver et stærkt tilskud til min stald.”

Vi ønsker held og lykke med det nye samarbejde.

justlikejessejames

Planen er at etablere en mindre anpartsstald.

Til Travet.dk udtaler Karsten Lillebæk:

“Købet er foretaget med tanke på en mindre anpartsstald. Jeg tror på, at Marc Bæks træningsmetode og et miljøskifte vil være positivt for hesten. At hesten har talent, er der ingen tvivl om – det kan man se i løbsrepriserne.”

Karsten Lillebæk, der også ejer Bring Me Money og Match’em, har nu sammen med Peter Tindbæk investeret i Justlikejessejames. Den 4-årige traver går til Marc Bæk Nielsen med ni sejre, rekord 12 og en indtjening på 117.339 kr.

Det skal blive interessant at følge det videre forløb.

justlikejessejames

Tak for tilliden

Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for den store interesse omkring Justlikejessejames og samtidig takke Peter Rudbeck for at vælge vores platform til denne proces.

I dette forløb har Peter Rudbeck fungeret som kontaktperson, mens vores opgave har været at udarbejde annoncen, finde interesserede købere og videreformidle dem til Peter Rudbeck. Selve salget er blevet håndteret af ham, hvilket også er grunden til, at hans telefonnummer fremgik af annoncen og ikke Travet.dk.

Vi sætter pris på den gode og konstruktive dialog, der har været mellem køber, sælger og alle, der har vist interesse for Justlikejessejames. Det har været en fornøjelse at være en del af processen.

Tak for samarbejdet.

Fotos af

Flemming Andersen

Burt Seeger.

 

[useful_banner_manager banners=2 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=32 count=1]

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads