Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Jomo Cash vandt stayerløbet enkelt

Det blev ganske enkelt for Jomo Cash (Cash And Go), da denne vandt dagens stayerløb i Aalborg. Det er en hest, man kommer til at høre mere om fremadrettet.

Jan Dahlgaard kom tidligt til spids, og sidenhen blev det ganske enkelt. Der var fine 25.000 kr. for sejren, og der er uden tvivl meget ugjort på væddeløbsbanerne for Jomo Cash.

Jomo Cash sejrede i tiden 1.16,4/2140 m. Volt.

Jan Dahlgaard har i år vundet 23 sejre i forhold til 26 sejre i 2023.  Jan Dahlgaard har i år indkørt tæt ved 1.5 million kroner.

Se løbet her.

AY2X6427 kopier

Info.

Opdrætter: Flemming Reinholdt

Ejer: Stald Rosenvang

Træner: Jan Dahlgaard

Kusk: Jan Dahlgaard.

Helt jordnær og ligetil

Hos Jan Dahlgaard er der ingen slinger i valsen, og der bliver ikke hoppet over, hvor gærdet er lavest. ”Hvis man ikke yder, kan man ikke nyde”, ligger dybt i Skive-træneren.

Jan Dahlgaard startede med ponytravløb, og efter folkeskolen kom han i lære hos travtræner Gordon Dahl. Det er en Gordon Dahl, som flere gange i medierne har strøget omkring sig med superlativer om Jan Dahlgaard.

Jan Dahlgaard er en af de trænere, som vi har besøgt hjemme. Her oplevede vi en meget seriøs og målrettet træner, der ikke går på kompromis med tingene.

Jan Dahlgaard har perfekte træningsforhold hjemme på gården. Her er der optimale forudsætninger, og alt er meget nøje passet.

Jan Dahlgaard MGL0901

Vinder storløb med jævne mellemrum

Jan Dahlgaard ligger år efter år med pæne sejrsprocenter som både kusk og træner. Han har vundet Dansk Trav Derby med Winston Sisa, og han har vundet Dansk Opdrætningsløb samt Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.

I 2022 blev det til sejr i Dansk Trav Kriterium, foruden en andenplads i Jydsk 3-årings Grand Prix.

De seneste år har Skive-træneren indkørt over en million kroner ind om året. I år har Jan Dahlgaard også gode kort på hånden i de danske årgangsløb.

Fotos af Kjeld Mikelsen – KM FOTO

Arkivfoto af Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads