Jobsansøgning via Travet.dk gav pote
Vi kunne den 24. februar bringe et jobopslag, hvor Stutteri Disney søgte personale. Det skete efter man havde søgt andetsteds forinden uden held, og nu kan vi oplyse at Stutteri Disney har fundet sin medarbejder.
I februar måned ringede Keld Gregersen til Travet.dk:
“Kan du/i hjælpe os med at finde en dygtig og kompetent medarbejder. Jeg har set at i via jeres netværk har haft god succes med at finde medarbejde til danske og udenlandske træningsstalde.
Vi har forsøges forsøgt gennem sociale medier, men også gennem jeres kollegaer andetsteds. Der har været mange visninger, men den rette har ikke været der.
Kan i på Travet.dk hjælpe?”

Medarbejder fundet hurtigt
I samme samtale anbefalede vi tre unge mennesker, som vi kendte til, var ledige, og som vi kunne stå indenfor. De navne ville man tage et kig på og tage en snak omkring.
I tillæg til dette lavede vi samme dag et jobopslag, og derefter gik det stærkt. En af de unge mennesker vi anbefalede til Stutteri Disney, var Victoria Larsen, som gennem flere år har gjort det fremgange med de unge mennesker i Aalborg.
Victoria Larsen så samtidig vores jobopslag og søgte jobbet. Den seneste måned har Victoria Larsen været på prøve hos Stutteri Disney, og i dag er hun fastansat.
Således fortæller Victoria Larsen i dag.

Så jeres annonce
“Jeg har været på prøve den seneste måned, hvor vi har set hinanden an. Jeg er meget glad for at arbejde sammen med Trine og Gordon og har fået et godt indtryk af det hele.
Nu ser jeg frem til at samarbejde med alle i Stutteri Disney, og du må gerne henvise til jeres jobannonce, da det var den jeg reagerede på, lyder det fra Victoria Larsen.
Victoria Larsen har vi flere gange skrevet om, og flere af vores artikler kan findes nederst.
Tillykke med jobbet Victoria, og vi piller vores annonce af nettet igen.”
Links
Tags: stutteri disney, Victoria Larsen







