Jeppe og Kasper med god start i Skive
Jeppe Rask markerer sig som en af landets yngste og mest lovende trænere. Denne sæson har allerede resulteret i 17 sejre, en markant fremgang sammenlignet med sidste års 12 sejre. Samarbejdet med Kasper K. Andersen har også givet flotte resultater, hvor duoen i dag har vundet to ud af de første tre løb i Skive.
Challenge Accepted
I sin første start efter ejerskifte sikrede Jeppe Rask-trænede Challenge Accepted (Dream Vacation) sig en sejr med Kasper K. Andersen i sulkyen. Løbet var præget af flere galopperende heste, hvilket gav Challenge Accepted en fordel, da den fik spidsen foræret. Herfra kunne Kasper K. Andersen styre den 4-årige vallak til sin første karrieresejr i tiden 1.21,4/2000 m. volte. Andenpladsen gik til Luxury Rain, mens Keep Flying tog tredjepladsen.
Træner: Jeppe Rask
Kusk: Kasper K. Andersen
Opdr: Purple Coffee Notes
Ejer: Ole & Tina Jespersen
Se løbet her.

Ea
Kasper K. Andersen sikrede sig sin anden sejr i træk med en Jeppe Rask-trænet hest. Denne gang var det Ea (Wishing Stone), der tog sin første sejr i år. Andersen satte angrebet ind i sidste sving, og med en stærk afslutning sikrede Ea sejren i tiden 1.14,5/1600 m auto. Hero Boom Bay fulgte på andenpladsen, mens Honor tog tredjepladsen.
Træner: Jeppe Rask
Kusk: Kasper K. Andersen
Opdr: Kirsten Rask
Ejer: Kirsten Rask
Se løbet her.
Arkivbilleder – Skive har billeder klar efter dagens løbsdag.







