Jan Friis sender hest ud i millionløb
Unghestespecialist er det mærke man kan sætte på Jan Friis. Der er lavet mange fine hest hjemme på gården i Vemb, og i dag er stalden repræsenteret på en af de største scener.
Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer.
Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.
Jan Friis har to gange trænet vindere af de klassiske løb i Danmark. Lightning Lobell i Opdrætningsløbet og Giant Flamingo i Dansk Trav Kriterium.
I dag er stalden repræsenteret på Solvalla med italienske Forest Jet.

Forest Jet
Jan Friis ejer selv italienske Forest Jet, der blev indkøbt til stalden på auktion. Forest Jet er efter Wishing Stone og den italienske hoppe Seredova Power.
Wishing Stone har slået sit navn fast i avlen med navne som Get A Wish, Golden C N, Golden Stone, Dumbo, Fossa, Diamondwind.
Italienske Seredova Power er i Danmark kendt som mor til Condor Jet, der står noteret for otte sejre i regi Birger Jørgensen. Seredova Power er mor til seks afkom, hvor Billy Idol (124.115 euro) er den mest vindende. Billy Idol har bla. vundet Gran Premio d’Inverno som 3-åring.
Forest Jet har vundet fire af karrierens syv starter inden starten i dag.

Stor opgave i dag – Løber om en million
I dag gælder det Treåringseliten på Solvalla, og her har Forest Jet trukket spor 12. I sulkyen sætter Erik Adielsson sig, og han skal forsøge at løse opgaven bedst muligt.
I Treåringseliten køres der om en førstepræmie på en million skr.
Dagens løb er sat til kl. 16.55
Fotos af Burt Seeger, samt Flemming Andersen.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]






