Jan Friis – God udvikling i hesten
Zola Boko-sønnen Geo blev sidste år solgt til vognmand Peter Falck, og sidenhen gik den nuværende 3-åring i træning hos Jan Friis i Skive.
Geo, der er opdrættet af Lene Dodensig, stiller til start i morgendagens udgave af Pay Dirts Mindeløb, hvor formstærke Rene Kjær varetager chancen.
Geo er efter den svenske hoppe Arcana Cabana, som var en særdeles veludseende hoppe. Varenne-hoppen vandt tre løb i karrieren og nåede at tjene 92.978 kr.
Geo er moderens første startende afkom.
Den 3-årige hingst deltog sidste år i Opdrætningsløb Consolation, og var sidenhen nr. tre i Auktionsløb for hingste og vallakker i Aalborg. Geo deltog sidste år også i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation.
Sæsondebuten blev overstået på Fyens Væddeløbsbane, hvor det blev til ny rekord. Det var således en velforberedt sæsondebutant som Jan Friis fremviste.
Geo har mødt de bedste i årgangen, og i morgen gælder det Pay Dirts Mindeløb.

“Han har udviklet sig godt over vinteren, og var perfekt på dagen senest. Han er meldt i alt, og han virker til at være en hest, der kan være med i de større sammenhænge fremadrettet.
Han skal levere et godt indtryk, og så håber vi altid på en god præmie, fortæller Skive-træneren.”
Stalden starter også Formidable Vincent. En hest, man skal se op for som spiller, fortæller Jan Friis til Travet.dk.
“Ham skal man se op for. Han kommer med kanonform, men er selvfølgelig klar over at spor 11 trækker ned. Han må ikke glemmes, hvis det kommer til at passe med positionerne undervejs.”
Nye ungheste købt.
Jan Friis har netop handlet to ungheste hos Gunner Christiansen, og er således klar til at føre disse frem.
“De er i første omgang købt til mig selv, men som i har beskrevet flere gange, så er købet sket med salg for øje. Den ene er efter Ens Snapshot, og den anden efter Wishing Stone, uddyber Jan Friis.”
I dag driver Jan Friis en trænervirksomhed med 29 heste på træningslisten.
Fotos af Burt Seeger og Martin Timm Holmstav.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]
[useful_banner_manager banners=9 count=1]




