Jan Friis auktionskøb – En af favoritterne
Jan Friis har gennem mange år gjort et flot stykke arbejde med staldens ungheste, og i eftermiddag bringer man en af forhåndsfavoritterne til start i Jydsk 4-årings Grand Prix 2023 med 320.000 kroner til vinderen.
Skive-træner Jan Friis er flittig gæst og køber på de danske auktioner. Jan Friis var også aktiv på Copenhagen Sale 2020, hvor man investerede i to åringer. En af disse var Tage Hemmingsen-opdrættede Hnokki Speed (Wishing Stone), som Jan Friis måtte betale 75.000 kr. for.
I dag står Hnokki Speed noteret for ni sejre i 15 starter, mens præmiekontoen siger 884.038 kr. Der var tale om sæsondebut senest, og i dag gør Hnokki Speed således sæsonens anden start.
Jan Friis har hele tiden holdt Hnokki Speed og allerede inden karrierens første start, var Skivetræneren fuld af lovord, og man kan konstatere at Jan Friis har haft noget at have sin optimisme i.
Stor ros til konen

– Jeg stod på derbyauktionen, hvor min kone stod ved siden af. Hun reagerer så ved at jeg siger til hende, at den hest skal jeg bare have med hjem og det lykkedes gudskelov.
Mit koncept, har du, og jeg snakket meget om. Du har også skrevet om det flere gange, at det er vigtigt for min virksomhed at have “noget på hylden” til potentielle kunder.
Min kone ligger utrolig mange timer i Hnokki Speed, og jeg bliver helt misundelig en gang imellem, lyder det efterfulgt af et stort grin fra Jan Friis.
I familien hjælper også datteren Freja Friis til med staldens heste.
Til banens hjemmeside fortæller Jan Friis – Link.

– Hnokki Speed har alt virket fint med efter kvalifikationen. Hesten er glad og tilpas, så jeg er superoptimist.
Hvordan skal opgaven gribes an?
Det har jeg heldigvis en af de bedste til at løse, så det blander jeg mig ikke i. Jeg kan ikke rigtigt vurdere, om vi kan få fanget Howlingatthemoon op fra start eller om vi må give den et rygløb, men hesten har topchance uanset hvilket oplæg den får.
Hvad kan gå galt?
Det er travløb og det kan altid gå galt, men hesten har rigtig god form og virker stærk efter den udblæsning hesten har fået, så jeg er noget optimistisk.
Ville du sælge løbet for mindre end sejr?
Nej, det ville jeg egentlig ikke.
Ser du Århusbanen som en fordel for hesten?
Jeg tror faktisk ikke at det er nogen kæmpe fordel. Hesten virker til at skulle være bedst venstre rundt, men den tackler Århusbanen godt (Jan Friis). –
Foto af Hesselborg Foto – Ole Hindby og Burt Seeger.




