Italiensk topkusk død
Roberto Andreghetti døde tidligere i dag på grund af kræft. Den italiensk topkusk nåede at blive 60 år.
Han blev født i 1962 og nåede i løbet af sin karriere at vinde over 5000 sejre, og det var ikke kun i hjemlandet at han henrykte.
Til gengæld blev mange af de store sejre hentet i det italienske, hvor Roberto Andreghetti blandt andet vandt derbyet tre gange.
De tre derbysejre kom i hus med Concord Jet (2002), Glen Kronos (2006) samt med Valchiria Op (2017).
I Lottarialøbet vandt italieneren fire år i træk. Det var i årene 2012 til 2015. Tre med Mack Grase Sm og en med Vincennes.
Har vundet Copenhagen Cup
Det er også blevet til køreture i Danmark og i Sverige for italieneren, hvor han vandt Copenhagen Cup i 2008 med Ghibellino.
Ghibellino havde et dansk islæt over sig, idet hesten var i træning hos danskeren Erik Bondo i Italien på daværende tidspunkt.
Roberto Andreghetti startede to gange i Elitloppet, hvor hans bedste placering var en femteplads i et heat med Mack Grase Sm.
Den 2. juni 2021 kørte italieneren sit livs sidste løb. Det var i Bologna, hvor det blev til en fjerdeplads.
Foto Burt Seeger.







