Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Isco Ams karriere slut

Det bliver ikke til flere starter i karrieren for Isco Am. Det meddeler Stald Sotto på egen hjemmeside.

Den snart forhenværende Timo Nurmos-trænede Isco Am startede senest den 30. oktober sidste år, hvor den sluttede på tredjepladsen med Magnus A. Djuse i sulkyen.

“Han har en inflammation (i lungerne – red.), som ikke er gået bort. Han har fået medicin flere gange og det har ikke hjulpet, siger Timo Nurmos til ejeren John Kirketerp på Stald Sottos hjemmeside.

“Vi har derfor taget beslutningen om at han stopper sin karriere, fortæller John Kirketerp.

Stald Sotto har fortsat en hest i træning hos Timo Nurmos. Det er 6-årige Jeremias Sisu, der gerne skulle blive klar i løbet af foråret.

Bj rn Goop Jan Friis S2 3210 1

Var en sejrshest

Det blev i alt til 12 starter i karrieren for Isco Am, og det var med syv sejre, to andenpladser samt en tredjeplads til følge. Blot en enkelt gang sluttede hesten uden for præmierækken.

Isco Am blev godkendt i august 2021, hvor Clas-Gøran Bjørkroth sad i sulkyen bag hesten. Der strøg banen rundt og nåede i mål i tiden 1.15,8/2140 m. Volte.

Karrieren blev indledt på Færjestad i slutningen af samme år, hvor hesten sejrede med Bjørn Goop i sulkyen. Det blev til seks sejre i træk, inden at Isco Am løb ind i sit første nederlag.

Isco Am var igennem hele sin karriere i træning hos Timo Nurmos.

JohnKirketerp

Støtter op om de unge

John Kirketerp investerer hvert år millioner af kroner i dansk travsport via hans virksomhed Stald Sotto. Den københavnske hesteejer, opdrætter og hingsteholder bidrager til at holde hjulene i gang i dansk travsport.

I dag har han flere heste i dansk travsport, og man forsøger også aktivt at støtte op om sportens unge mennesker.

I dag er man tøjsponsor for navne som Nicklas Korfitsen, Mads Henriksen med flere.

Det er disse unge mennesker sporten skal leve af på sigt, så disse vil jeg gerne hjælpe lidt på vej, lød det tidligere fra John Kirketerp.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet