Husker du Macon – Tilbageblik
Vi har været i skattekisten, og i forbindelse med denne måneds derby har vi i fokus på tidligere derbyvindere. Husker du, skal denne gang tilbage til derbyvinderen fra 1989. Det år hed derbyvinderen Macon, og i sulkyen sad ingen ringere end Jørn Laursen.
Macon var efter Banana Peel, og Macons mor var Boco, der var helsøster til Tarok, og derfor blev Macon naturligt nok betegnet som Taroks nevø.
71 sejre – mange med Jens Laursen ved linerne – og mere end 2,8 mio. indtjent er der ingen tvivl om, at Macon var årgangens fløjhingst. Sidenhen fulgte en kort avlskarriere, hvor unghestestjernen Turbo Truck som vinder af Opdrætningsløbet var den bedste.
I sine sidste 6 starter var det Jens Laursen, der sad i sulkyen. Sidste sejr for Macon var den 26. april 1996 i Odense, hvor Jens Laursen sejrede med den. Det var Macon næstsidste start overhovedet.
Macon døde i sensommeren 1997. Den nåede at blive brugt en del i avlen, og den fik afkom både i 1999 og år 2000. Blandt Macons bedste afkom er netop et afkom fra 2000, Hancock, 16 sejre, 1,14,0a og 440.000 kr. 2 andre gode Macon-afkom var Teuton, der vandt 25 sejre og 444.000 kr. samt hoppen Turbo Truck med en indtjening på 448.000 kr.
Jørn Laursen
Jørn Laursen (født 2. september 1943) blev i 1970’erne landskendt som kusk for den legendariske travhest Tarok. Tarok er den største firbenede profil gennem tiderne i dansk travsport.
I 1962 fik Jørn Laursen amatørlicens og vandt samme år sin første sejr med hesten Wiibroe. I 1973 fejrede Jørn Laursen karrierens hidtil største triumf, da han vandt Europa-Kriteriet for amatører på Enghien-banen i Paris med Napalm.
Jørn Laursen er den næstmest vindende kusk i Dansk Trav Derby med i alt fire derbysejre med hestene Tarok (1976), Vixi Bird (1977), Duvil (1981) og Macon (1989). Han er Ridder af Dannebrog.
Jørn Laursen har en ganske særlig evne til at sælge travsporten. Gennem årene Jørn og Ingelise Laursen holdt utallige foredrag om tiden med Tarok over det ganske land. I dag gør Jørn Laursen også en indsats i Dansk Trænerforening 1909.
Foto Burt Seeger.
Videorettigheder Dansk Hestevæddeløb
–





