Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Hovgaard lavede grundarbejdet

 Frode Hamres Stoletheshow er som niende hest indbudt til storløbet Hugo Åbergs Memorial på Jägersro travbane næste tirsdag. Det er en hest med tætte danske relationer.

Har man læst med de senere år på Travet.dk så kender man også norske Stoletheshow. Vi har gentagne gange fortalt historien om hesten og forbindelsen til Torben Hovgaard, men der er også en anden dansk forbindelse til den norske millionær.

Mor til Stoletheshow hedder Abba Hall, og er en amerikansk hoppe. Hun står aktuelt oppe hos brødreparret Frank og Preben Sørensen.

– Abba Hall er konstateret drægtig ved Lavec Kronos, kunne Preben Sørensen fortælle sidste år. Vi ser meget frem til at følge forløbet.

Stoletheshow

Den nu 4-dobbelte millionær Stoletheshow debuterede med en sejr i regi Torben Hovgaard. Dens debut foregik på Charlottenlund Travbane og i går blev hesten inviteret til Oslo Grand Prix.

Torben Hovgaard købte Stoletheshow som føl og førte efterfølgende hesten frem til start. Det blev til to starter i Skive-amatørens regi, inden Stoletheshow blev solgt til svenske interesser.

Torben Hovgaard er en fantastisk dygtig travmand, der gennem mange år har formået at føre mange fine heste frem. En af disse er netop Stoletheshow

Det er de helt store superlativer, der skal i brug omkring Torben Hovgaard. Han er ikke kun en dygtig amatørtræner og opdrætter, men også en fagmand til fingerspidserne.

Der bliver aldrig gået på kompromis med tingene, og alle staldens heste får optimale betingelser for at lykkes Torben Hovgaard solgte i 2017 den daværende toåring Stoletheshow til Sverige.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet