Holger Danske vandt Dansk Trav Derby 2023
Aarhus-træneren Michael Lønborg har været enestående i derbysammenhæng i år. I går vandt han Dansk Hoppe Derby med Harper og i dag kunne han vinde med J. Jensen A/S Dansk Trav Derby 2023 med Holger Danske. Ord er næsten overflødige.
I gemakkerne under Kronborg sidder Holger Danske og hviler, men det gør hesten af samme navn ikke på Charlottenlund Travbane. Den kunne nemlig vinde Dansk Trav Derby, som et helt H. C. Andersen-eventyr.
Hesten blev godkendt som den første i toårssæsonen, men den var til gengæld den sidste, der kom til start, men der var langt en plads for hesten, som blev fulgt til punkt og prikke.
I løbet var Holger Danske ganske hurtig fra start, og den kunne ramme positionen i ryggen på førende Henrik Will, som Ken Ecce var hurtigst fra start med.
Fra starten havde Harpy galoperet, men den kom godt tilbage og Robert Bergh havde på ingen måde opgivet håbet at komme tilbage i løbet.
Lidt over halvvejs i løbet galoperede Hipster og herefter kom Harpy fremad i sporene og sad som første hest i andet spor, da feltet kørte ud på sidste omgang.
I løbet af de sidste 250 meter blev løbet afgjort. Michael Lønborg kom perfekt ud i andet spor, og i starten af opløbet galoperede Henrik Will pludselig.
Midt i opløbet begyndte en sejrssikker Michael Lønborg at hive armen i vejret, og kunne skære målstregen først.
Det blev med en andenplads til Hollywood Stone, mens det blev til en tredjeplads til Harpy på trods af galoppen.

“Det er ubeskriveligt. Som jeg sagde til Sverige. Tårene begyndte at rende, inden at vi var i mål, fortalte Michael Lønborg i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det er hestens taltent. Et talent udover det sædvanlige. Han har vist det i dag og i de 10 starter han har gjort i karrieren, sagde Michael Lønborg.
“Vi havde sparet med at køre uden sko til i dag. Det var en fantastisk beslutning, sammenfattede Michael Lønborg.
“Det er svært at tage ind lige nu. Det skal jeg nok få ind. Lige nu er jeg bare kongestolt over alle som hjælper i hele stalden, og det er på alle fronter. Af hjertet tak til alle, smilede Michael Lønborg.
Udover at være træner og kusk på hesten, har Michael Lønborg såmænd også opdrættet hesten.

Farfaren Vagn Lønborg vandt Dansk Trav Derby, faren Henrik Lønborg vandt Dansk Trav Derby og nu har Michael Lønborg også sejret i Dansk Trav Derby.
Vinder: Holger Danske
Træner: Michael Lønborg
Kusk: Michael Lønborg
Ejer: Firma Bengt Adielsson
Opdrætter: Michael Lønborg
Vindertid: 1.14,0/3000 m. Autostart
Se løbet her – Hør vinderinterviewet her.
Foto Burt Seeger.





