Hestevelfærd en afgørende prioritet
I Dansk Hestevæddeløb er hestevelfærd en afgørende prioritet. Travet.dk er blevet opfordret til at bringe følgende skrivelse, og det synes vi er en god ide.
Hestens velbefindende en højeste prioritet, uanset om det er i hverdagen, under træning eller i konkurrencesammenhæng. Raske heste i trivsel er forudsætningen for en god trav- og galopsport, hvorfor vi er yderst opmærksomme på at sikre hestens velfærd og kontinuerligt stræbe efter at optimere denne.
Hestevelfærd er det positive resultat af et respektfuldt samarbejde mellem hest og menneske. Respekt for hestens fysiske og mentale tilstand samt ydeevne er af største betydning. Ambitionen er en sport dyrket på hestens præmisser og dens naturlige behov for trivsel.
Vi er medlem af en række relevante organisationer inden for hestevelfærd, herunder “Forum for Hestevelfærd.” I møder med andre interessenter drøftes aktuelle standarder og nye initiativer samt løsninger af udfordringer relateret til hestevelfærd. Formålet er, sammen, at sikre den mest optimale hestevelfærd.
Viden

Viden udgør grundlaget for opretholdelse af hestevelfærden i sporten. Derfor prioriterer vi at sikre, at alle aktører involveret i sporten modtager nødvendig viden, som muliggør en optimal håndtering af heste.
Dette udmærker sig i vores Sund Hest-program, som er sportens eget hestevelfærdsinitiativ.
Formålet med Sund Hest er at øge viden om, hvordan hestenes trivsel kan sikres, samt at fungere som en retningsgivende instans til vurdering af, hvorvidt hesten er i en trænings- eller konkurrencemæssig stand.
Sund Hest-programmet indeholder retningslinjer for, hvordan ansvarlige trænere selv kan udføre grundig kontrol af hestens tilstand gennem en række fastlagte kontrolpunkter. Ved at dele denne viden med træneren skabes et bedre grundlag for at sikre og forbedre hestens velfærd samt forbygge skader.
Som organisation tilbyder vi uddannelse og vidensdeling, da god hestepraksis er uløseligt forbundet med viden. Vores uddannelsesinitiativer spænder over flere forskellige områder.

Vores sport er baseret på et licenssystem der forudsætter deltagelse i løb og konkurrence. Denne licens indebærer et specialiseret fagkursus udarbejdet i samarbejde med kompetente veterinærer. Kurset sigter mod at deltagerene opnår en dybdegående forståelse for hestenes fysiologi og behov.
Ønsker man at arbejde som professionel træner inden for sporten, skal man igennem et yderligere trænerforløb, der udvider ens viden om hestens fysiologi.
Vi faciliterer også frivillige uddannelsesforløb, der er udarbejdet af veterinærer. Disse forløb omfatter læren om hestes fysiske og mentale trivsel. Formålet er at støtte hestevelfærden og fremme et korrekt samarbejde med hestene baseret på retmæssig viden om læsning af hestens adfærd og behov. Yderligere oplysninger om vores praktiske tilgang findes i vores nuværende bestemmelser inden for licens/uddannelse i vores TRAVKALENDER.
Vores primære ansvar er at sikre hestevelfærd og -sundhed. For at opfylde denne forpligtelse har vi etableret en række kontrolinitiativer, som er designet til at sikre overholdelse af dyrevelfærdsforanstaltninger inden for sportsmiljøet.
Ekvipagekontrollant:

Vores ekvipagekontrollant er til stede under alle løbsdage med det formål at kontrollere, at kun lovligt udstyr benyttes, og at hestene befinder sig i sund og rask tilstand.
Læs mere her
Dommeransvar:
Dommerne har et afgørende ansvar under løbsafvikling. De har derfor en lang række beføjelser for at sikre de deltagende heste optimale forhold. Dommerkomitéen har ansvaret for at sikre, at alle korrektioner altid er etisk passende, og at ingen heste udsættes for unødigt pres.
Læs mere her

Veterinærkonsulent:
Under alle løbsdage er en veterinærkonsulent til stede for at udføre stikprøveundersøgelser af hestenes
sundhed og trivsel. Veterinærkonsulent er udstyret med en præcis tjekliste for at sikre en grundig kontrol.
Hvis en hest vurderes til ikke at kunne opfylde de fastlagte standarder for sundhed og trivsel, vil den ikke kunne deltage i løbet. Dette tiltag er etableret for at opretholde hestenes sundhed og velfærd samt sikre en retfærdig og konkurrencedygtig løbsdag.
Anti-doping program:
Vi gennemfører rutinemæssigt doping/medicineringstest både i og uden for løbsafviklingen. Dette udgør vores anti-doping program, som er en del af et tæt samarbejde med skandinavisk doping komite og NEMAC. Formålet er at sikre hestevelfærd samt skabe lige konkurrencevilkår. For yderligere information henvises til TRAVKALENDEREN.
Desuden henvises til projekt Sikre Baner, der gennem en række yderligere kontrolpunkter bidrager til at sikre hestens velfærd og vilkår. Denne tekst er hentet hos Danskhv.dk.
Fotos af:
- Hesselborg Foto
- Travet.dk







