Hesteejer med sejr i Swedish Open
Den nordjyske hesteejer Nikolaj Juul kunne forleden vinde Swedish Open, men det var ikke inden for travsporten at det skete.
Navnet Nikolaj Juul klinger ikke hos så mange i travsportskredse, men han er faktisk ud af en rigtig travsportsfamilie.
Faren Morten Juul er travtræner i Skive, mens hans mor Heidi Teglgaard i mange år har hjulpet sin bedre halvdel i ind- og udland.
Forleden kunne den snart 20-årige smedlærling vinde Open Swedish Championship for Farriers ved at vinde samtlige klasser.
Nikolaj Juul tog førstepladsen foran Oda Skaret Orskaug fra Norge og Mathilda Siltberg fra Sverige.

Har også vundet DM
2004-fødte Nikolaj Juul er dygtig inden for smedefaget, og det viste sidste også sidste år, hvor han strøg helt til tops.
Det var i DM for lærlinge, at skibonitten kunne lade sig hylde for sejren, idet han scorede over 100 point som den eneste.
For et par år siden var Nikolaj Juul også på Store Hestedag i Roskilde, og her blev det til en flot andenplads for den unge mand.
Der er ingen tvivl om at den unge skibonit kan drive det vidt inden for sit fag, hvor han står i lære hos Daniel Sahl.

En succesfuld hesteejer
Nikolaj Juul har også haft stor succes som hesteejer, og det er med heste som hans far Morten Juul som udgangspunkt har stået for træningen af.
En af de nyeste heste, som Nikolaj Juul har erhvervet sig er den fireårige Juventus, som endnu har sejren til gode efter 16 starter.
Juventus er blevet købt hos Stald Rita, der i mange år har været hesteejer i stalden hos Morten Juul, og fortsat er det.
Andre heste, som Nikolaj Juul er medejer er blandt andet First Blood og Gonnabe Shadow, som også har gjort det rigtig godt.
Fotos af
Burt Seeger







