Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Hattrick til Flemming Jensen

Efter en periode med sygdom, var Flemming Jensen i den grad tilbage på vinderpladsen i Aalborg i går.

Det blev til tre sejre for Aalborg-træneren, der med gårsdagens hattrick nu har vundet otte løb på hjemmebanen i 2024.

Første sejr kom i hus med Ingemar Banker, der kunne vinde efter et afventende løb i tiden 1.16,1/2140 m. Auto.

Derefter kunne Flemming Jensen skære målstregen først med L’amiral Propul i 1.15,6/2140 m. Auto efter tidlig føring i løbet.

Den tredje og sidste sejr var med High Five, der trods galop i føring kunne vinde løbet i tiden 1.15,4/2140 m. Auto.

895A2521

Et stykke fra sidste års tal

Med de tre sejre i går har Flemming Jensen vundet 32 gange i 2024, og det er et stykke efter de seneste gode år for træneren.

I 2020 blev det således til 110 sejre og 3.612.392 kr., mens det er blevet til 1.864.343 kr. indkørt til og med løbene i går.

Som træner er det gået lidt bedre for Aalborg-træneren, der også her havde en af sine bedste sæsoner i 2020 med 118 sejre.

I år har Flemming Jensen indtil videre haft 69 vindere, og det er i alt blevet til 3.443.068 kr. indkørt som træner dags dato.

FlemmingJensen

Om Flemming Jensen

Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset. Han har også formået at vinde Dansk Hoppe Derby.

Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite inden for Dansk Travsport.

Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik TravDanmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg”, som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.

Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.

Fotos af

Hesselborg Foto

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads