Harald Lunds Mindeløb tidligere i år til amatørformløb i dag
Som beskrevet her på Travet.dk op til flere gange, kan Sabina Gammelgård det hele. I aften/eftermiddag deltager Sabina Gammelgård i sulkyløb bag SM-Vinderen fra 2019 Bonnies Celebrity.
I år har den svenske traver deltaget i Harald Lunds Mindeløb, hvor deltagerne var heste som Red Bar, Slide So Easy, Champions Peak, Frodo Cash med videre. I dag gælder det et amatørformløb sat til 1.18,0 det handler om for Bonnies Celebrity.
Det er i år blevet til tre starter, og sæsonens første præmiekroner jagtes i dag.
Bonnies Celebrity og Sabina Gammelgård kan følges kl.19.40 på Fyens Væddeløbsbane
Et program til Fyn findes her – Klik her.
Kan alt
Sabina Gammelgård magter mangt og meget. Hun er en dygtig montérytter, hun kan køre sulkyløb, og så er Sabina Gammelgård også en dygtig galoprytter.
I forbindelse med indkøbet af Bonnies Celebrity udtalte Sabina til Travet.dk:
Vi har i en periode ledt efter en god hest til rimelige penge, og vi fik så oplyst at Bonnies Celebrity blev udbudt i en budrunde, som man også ser fra jeres egen side, indleder Bo Laursen.
Sabina er gode veninder med hestens oppasser hos Peter Untersteiner, og derigennem kendte vi selvfølgelig lidt til hesten på forhånd. Vi bød med og fik efter budrunden besked om, at hesten var vores.
Det betød en del for de tidligere ejere, at hesten kom et godt sted hen, og det havde man også vægtet. Vi er selvfølgelig meget stolte over at kunne komme i betragtning, da det ikke er hver dag man kan komme i betragtning til sådan hest.




