Hall Of Fame-medlem til Kalmar
Hall Of Fame medlemmet Axel Jacobsen driver i det daglige en trænervirksomhed med 21 heste på træningslisten. Axel Jacobsen har en ganske interessant staldsammensætning, hvor der satses på både ungheste og ældre løbsheste. Der er ingen tvivl om, at Lunden-træneren går en ganske interessant tid i møde.
Den skakternede kusk, Axel Jacobsen, har gennem mere end 40 sæsoner været en af de fremtrædende trænere i Lunden med flere end 2000 sejre på banen. I 2019 blev Axel Jacobsen hædret med en plads i travsportens Hall Of Fame.
Efter et par år som staldmand tog Axel Jacobsen springet til de professionelles rækker ved indgangen til 1980’erne. Axel Jacobsen var en af de første herhjemme, som benyttede sig af ridetræning i forbindelsen med træning af staldens heste.
Seks gange har Axel Jacobsen vundet trænerchampionatet i Lunden. Det er ligeledes blevet til to derbysejre bag henholdsvis Game Høgh og Hawkeye.
I dag er Axel Jacobsen fortsat still going strong.

Axel Jacobsen var manden bag en af de bedste dansktrænede heste nogensinde. Den amerikanskfødte Frisky Frazer, var i en årrække i den absolutte elite gennem flere år.
Det blev til adskillige storløbssejre i både Danmark, Sverige, Norge og Holland – og ikke færre end fire gange kvalificerede Frisky Frazer sig til finalen i Solvalla’s Elitlopp med en tredjeplads som bedste resultat.
Som aktiv kørte Frisky Frazer 6.612.239 kr. ind i præmier.
I 1992 var Axel og Charlotte på indkøbstur i USA, og via babyløb på Pocona Downs fangede Frisky Frazer Axel Jacobsens interesse. Frisky Frazer kostede dengang 25.000 dollars.
Karrieren løb fra 2 til 11-års alder, sluttende med en fjerdeplads i Elitloppet 2001 bag store verdensstjerner som Varenne og Victory Tilly. Det blev til 48 sejre i 132 starter, inden avlsboksen kaldte.

Pæn sæson
Axel Jacobsen er ikke på skånekost, og i aftes var Lunden-træneren således på Halmstad, og i aften er Axel Jacobsen repræsenteret på Kalmar.
Det er i år blevet til ti sejre og 301.50 kr. som kusk. Det er en fremgang fra sidste år, hvor Axel Jacobsen indkørte 173.135 kr.
Der er også fremgang for staldens heste, som i år har indløbet 459. 509, hvilket er en flot fremgang fra sidste års cifre på 459.509 kr.
Foto Burt Seeger.







