Han er årgang 2008 – Klar til Licensmesterskaberne
Jonathan W Veel er et af sportens nye unge navne. I dag skal Jonathan forsøge at følge op på den flotte start på karrieren.
Som så mange andre unge amatørkuske har Jonathan Winther Veel også fået sin opdragelse inden for ponysporten.
Her er det blevet til mange sejre for kusken, der nu også har vist at han kan begå sig med de store heste.
Faderen Jesper Winther har også amatørlicens i mange år, og dermed har indgangsvinklen til travet dermed også været banet.
Det er også Jesper Winther, der står for den daglige træning af The Special Man F, der deler stald med Jensine Winner, Limitless Boko, Morethanenough og Sabber Klinteby.

Fik licens i år
2008-fødte Jonathan Winther Veel har ikke haft licens særlig lang tid. Faktisk blev den først indløst i starten af juni måned.
Med på licensholdet på Nykøbing Falster Travbane var også Maibritt Drejer og Miranda Nielsen, som alle blev undervist af Leif Larsen.
Det er foreløbig blevet til tre starter for den unge amatørkusk. Udover sejren i går er det blevet til to andenpladser med The Special Man F.
Jonathan Winther Veel ejer selv The Special Man F, som blev købt i Jylland tidligere i år.

Licensmesterskaberne i dag
I dag gælder det licensmesterskabet på Fyens Væddeløbsbane for Winther Veel.
Kjærs V4-luring: Kjærs Corner.
I tredje løb skal de nyudklækkede kuske ud og dyste om licensmesterskabet, og det bliver et løb med smæk for skillingen! Det er et rigtig svært løb at pege en vinder ud på, så jeg anbefaler bred gardering.
Min største fidus i løbet bliver den tillægsbelastet 11 The Special Man F med Jonathan W. fra Nykøbing F. Jeg synes, at hest og kusk har leveret nogle flotte og stærke løb, og får de lidt raceluck nede bagved, så runder de mange over de sidste 5-600 meter.
Fotos af
Danny Stenbæk
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






