Rudbeck – Der er et par gode med
I dag rides Prix de Mainvilliers på Enghien i Frankrig.
Det er franskmanden Benjamin Chauve-Laffay, der rider hesten på søndag i løbet over 2875 m., hvor der er en samlet præmiesum på 61.000 euro.
Stutteri Hole in One ejer Dowhatyoudodowell og den er i træning hos Erik Bondo i det franske.
Den svenskfødte hest har vundet en enkelt gang i Frankrig, mens det er blevet til to andenpladser og en tredjeplads.
– Der er et par gode modstandere med, men Erik Bondo tror på en fremskudt placering, lød det fra Peter Rudbeck da Travet.dk fangede ham forleden på Charlottenlund Travbane. –

Om Dowhatyoudodowell
Dowhatyoudodowell har tidligere i karrieren repræsenteret i Svensk Opdrætningsløb, hvor hesten hentede en fjerdeplads og 175.000 sek., Debutsæsonen bød på otte starter og 234.077 kr.
Debutsæsonen blev fulgt op med 10 starter og 557.672 kr. i 3-årssæsonen. Dowhatyoudodowell etablerede sig endnu engang blandt de bedste i den svenske årgang, da hesten var repræsenteret i Svensk Trav Kriterium.
Dowhatyoudodowell leverede en fremragende præstation, og efter galop blev det til en sjetteplads i Svensk Trav Kriterium. Dowhatyoudodowell havde forinden vundet sin Kriterieprøve, hvor hesten så lysende ud.
I alt har den svenskfødte hest startet 52 gange og det er blevet til fem sejre, 11 andenpladser og ni tredjepladser og i alt 2.336.104 skr. på præmiekontoen.

Vi har tidligere skrevet – Har haft stor betydning for Travet.dk
Travet.dk har meget at takke Peter Rudbeck for. Han var sammen med Jesper Nielsen de første til at bakke op om ideen til Travet.dk tilblivelse. De to herre var de første til at bakke op økonomisk, foruden deres værdifulde sparring.
Travet.dk var aldrig blevet til noget og eksisterede ikke i dag uden Jesper Nielsen og Peter Rudbecks opbakning.
Peter Rudbeck har ligeledes støttet op om vores nye tiltag og flere gange, har han brugt salgsmenuen til at formidle staldens heste videre.
Vi har været så privilegeret at besøge Peter Rudbeck og familien flere gange hjemme i Skive. Her er vi blevet behandlet fantastisk af hele familien, når vi har lagt vejen forbi.
Fotos af
Burt Seeger
Gorm Foto







