Hamre – Hun skuffede i prøven
Lørdag begynder storløbssæsonen for Frode Hamre-trænede Fascination, der skuffede i prøven til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. Frode Hamre, har netop deltaget i et interview med vores norske samarbejdspartner Trav365.no inden lørdagens start.
– Hun var skuffende i prøven, men da vi tjekkede hende, fandt vi problemet. Hun havde en masse slim i halsen, hvilket var årsagen til den dårlige præstation, ellers havde jeg også været bekymret fortæller Frode Hamre til vores norske samarbejdspartner Trav365.no.
Nu er halsen fin, og Fascination er klar til opgaven.
Det bliver Jeppe Juel, der skal varetage køreturen bag Fascination, og den norske træner har stor tiltro til Aalborg-kusken.
Jeppe kørte hende fire gange sidste år og vandt alle fire. Jeppe tager sig af alt selv og kører hende også. Hovedmålet i år er hoppederbyet på Charlottenlund Travbane i august måned, og såfremt han er ledig, så bliver det også Jeppe Juel, der kører hende i derbyet, afrunder Frode Hamre.







