Halmstad – Trænersejr til Anders F Jensen
Anders F. Jensen fortsætter den fine staldform, og efter gårsdagens sejr til Apapmand kunne Falster-træneren i dag se Elinor Pettersson sejre på ryggen af Captain Coke.
Captain Coke skulle oprindeligt være redet af Kamilla Plambech, men et uheld i går på Charlottenlund Travbane i går holdt hende ude fra dagens løb. God bedring skal lyde herfra til Kamilla.
Løbet
Captain Coke sejrede efter et roligt og afventende løb undervejs, hvor Captain Coke blev redet til inderbanen. Det kom til at passe perfekt for Captain Coke undervejs, da flere af konkurrenterne gjorde sig bort undervejs med galop.
I sidste sving søgte Elinor Pettersson ud i banen, og via en god afslutning kunne Captain Coke sejre. Der var 30.000 skr. for dagens sejr.
Der er uden tvivl nogle travfolk, der vil nikke genkendende til moren. Captain Coke er efter hoppen Gloria F, som selv var en rigtig fin hoppe, der tog 17 sejre i karrieren.
Gloria F er også mor til anpartshesten Vakse Viggo, så også i avlen har Gloria F været dygtig. Gloria F var opdrættet af Anders F. Jensens mor, Connie Jensen.
Hvis man går længere tilbage på morsiden finder man endnu en sejrshest i Rasmine F. Hoppen var opdrættet af Anders F. Jensens søskende Line og Allan, så man kan konstatere at Captain Coke er en hest med solid bund i Anders F. Jensen familie.
Rasmine F var hesten, der sikrede karrierens første sejr til Anders F. Jensen. Det var i 1997, og Anders F. Jensen havde året før erhvervet sig licens som 16 årig.
Se dagens sejr her.





