Fyn – Amerikansk auktionsindkøb i interessant start
I oktober 2018, var flere danskere taget en tur til USA for at deltage i Lexington-auktionen. En af dem, der kom hjem med ny hest, var Henrik Friis, der indkøbte den nu 3-årige Faithful Pete for den nette sum af 8.000 Dollars.
Faithful Pete er efter Uncle Peter og Lovliness in Paris. Moderen er helsøster til From Above US og halvsøster til Quite Easy.
I dag gør den 3-årige hingst karrierens anden start, når Morten Friis sætter sig i sulkyen. I første start blev det til en femteplads og en 19 notering.
I dag er den amerikanske væddeløber spået gode vinderchancer i dagens baneprogram. Til Fast Track Racing udtaler Morten Friis sig således:
– Selvfølgelig var jeg skuffet over ham sidst, men han var ikke helt frisk viste det sig bagefter. Han kommer i en ny udgave, men der er også gode modstandere med i dette løb. Han skulle helst ikke få samme løbsoplæg som sidst, men han er fortsat en hest jeg har god tro på, og den er en god chance imellem de tre bedste –
Faithful Peter og Morten Friis starter i dagens 1 løb på Fyens Væddeløbsbane.
Morten Friis driver i det daglige en trænervirksomhed med 24 heste på træningslisten. En af disse er italienske Testimonial O K, som i marts måned kom til Danmark med en præmiesum på 3,7 millioner kroner.






