Frederik Kragh Olsen – Det ser fornuftigt ud
I 2017 var Frederik Kragh Olsen nomineret som Årets Komet i Dansk Travsport. Den velkørende unge mand, har flere fine køreture når fredag afvikles DM for jockeyer.
Frederik Kragh Olsen er til dagligt ansat hos travtræner Kaj Jensen, og det er en optimistisk Frederik Kragh Olsen, som Travet.dk fanger onsdag formiddag.
– Det ser vel fornuftigt ud på forhånd, indleder Frederik Kragh Olsen. Det ser fint ud på papiret og hvis tipsene holder, kunne det ligne en podieplads. –
Frederik Kragh Olsen er ikke uvant til DM-deltagelse. I 2018 blev det således til en bronzemedalje ved DM for travamatører, så den årgang 2000-fødte jockey ved, hvad det kræver for at være fremme i sådanne konkurrencer.
I år er det blevet til fem sejre og 109.650 kroner i indkørte præmier.
Trods sin unge alder har Frederik Kragh fremragende kørehænder, og det er en fremtidens mand i dansk travsport, som fredag skal forsøge at tage en topplacering i DM for Jockeyer.
Fotos: Hesselborg Foto.








