Fransk forbund tog konsekvente skridt
Fransk forbund tog konsekvente skridt
Det franske travforbund reagerede resolut over for en dopingdømt træner og pålagde ham en bøde på 60.000 euro. Da bøden ikke blev betalt, skred de til yderligere handling.
I 2019 blev den spanske træner Miguel X. Mestre Suner afsløret i doping af flere heste under løb i Frankrig. Han blev idømt en bøde på 60.000 euro, men pengene blev aldrig indbetalt til det franske forbund.
Samtidig med dommen blev Mestre Suners konti i det franske travforbund indefrosset. Efter en afgørelse fra den franske domskomité fik forbundet tilladelse til at tømme kontoen, hvor der stod et beløb svarende til cirka 700.000 danske kroner.
Mestre Suner blev dømt for doping af hestene Geronimo Fuego, Elana Sport, Familote og Fripon du Marche. Ud over bøden blev han også frataget sin trænerlicens. 2019 var ellers en særdeles succesfuld sæson for Mestre Suner, hvor hans heste indløb præmier for ti millioner kroner på blot 275 starter, heraf 39 sejre.
I afgørelsen fra den franske domskomité blev det fastslået:
- “Det konstateres, at beløbet på 60.000 euro, som han skyldte, nu er betalt. Kontoen genåbnes, og det resterende beløb frigives.”
Bragt i samarbejde med Trav365.no
Fotos Hesselborg





