Frankrig – Confidence prøver lykken
Peter Spengler-ejet Conficence (Great Challenger) er i eftermiddag til start i Frankrig.
I eftermiddag starter Peter Spengler-ejede Confidence på Bernay-banen i Frankrig. Med Adrien Lamy i sulkyen starter den Tomas Malmqvist-trænede hest i Prix De L´Agence Orpi Bernay med en samlet præmiesum på 25.000 euro.
Løbet køres klokken 17.00.
Confidences opdrætter Peter Spengler, blev kåret til “Årets Opdrætter” ved Trav- og Galopsportens Galla 2018 i Aarhus. Det blev samtidig til en kåring, som årets hest til Confidence (Great Challenger).
Confidence ejes af sin opdrætter Peter Spengler, som i 2018 kunne lade sig hylde som årets danske opdrætter ved Hestesportens Galla. Peter Spengler kom ind i travsporten i 2013 med købet af følhoppen Uni Håleryd, og allerede året efter kom Confidence til verden.
Sejrene i Jydsk 4-årings Grand Prix, Aalborg Store Pris og Grand Circle 4-års Championat for hingste og vallakker var stærkt medvirkende til, at Peter Spengler hev den fornemme titel i land.
Med blot en hest, Confidence – toppede Peter Spengler listen over mest vindende hesteejere i Danmark tilbage i 2018.
Charlottenlund-træner Ken Ecce har tidligere stået for træningen af Confidence.
Foto af Ole Hindby.
–



