Frank Mikkelsen stærkt kørende i det svenske
Den bornholmske travtræner Frank Mikkelsen kunne i aftes tage hjem fra den svenske derbybane med et stort smil på læben. Det lykkedes i går at hente 23.500 skr. Med hjem til Bornholm.
Frank Mikkelsen hentede i aftes en anden og en fjerdeplads, hvilket samtidig betyder at Frank Mikkelsen er ganske få kroner fra at have indkørt 100.000 skr. I denne sæson.
Det er en flot statistik, Frank Mikkelsen har i det svenske i denne sæson. I de seneste 11 starter er det blevet til ti præmiegivende placeringer. Det er stærke papirer og indtjeningen medvirkende til, at Frank Mikkelsen blot er 8.000 kroner fra at runde sin bedste sæson i fem år.
I år er det blevet til 192.879 kr. i indkørte præmiekroner, mens der i til sammenligning blev indkørt 200.298 kr. Det er så godt som sikkert, at Frank Mikkelsen runder bedste sæson i flere år.
Staldens Conrad Silk fremviste i går forrygende form. I et løb, hvor hesten sås helt uden chance undervejs, leverede den 6-årige vallak en særdeles stærk afslutning. Det var hestens anden andenplads i træk på svensk grund, og gårsdagens formbesked rækker et stykke.
Frank Mikkelsen driver en trænervirksomhed med 13 heste på træningslisten i det daglige.
Tags: Bornholm, Frank Mikkelsen






