Fra ponykusk til start i det svenske
Det vrimler med dygtige unge mennesker i dansk travsport, men også udenfor landets grænser gør de unge mennesker det fremragende. I aften starter den 2003-fødte Malthe Arp på Halmstad.
Den unge dansker, har taget turen fra ponysporten til de store heste. Den tidligere Lunden-ponykusk Malthe Arp behøvede kun en start i Sverige for at vinde sin første løb tilbage i 2020.
Malthe Arp er under uddannelse på det svenske travsportsgymnasium Wången, hvor han bl.a. undervises af Jan Halberg. Malthe Arp fik færden af travsport fra sin far, som en overgang var ejer af Slide So Easy.
Malthe var i en årgang tilknyttet travskolen på Charlottenlund Travbane, og det blev bla. til deltagelse ved DM for ponykuske. Malthe er nu bosiddende i det svenske under sin uddannelse, og har i dag hjemmebanen på Östersund.
I aften gør Malthe Arp sin niende start i det svenske, når der afvikles væddeløb på Halmstad.
Ponysporten er vigtig
Ponysporten er med til at uddanne og dygtige sportens mange helt unge mennesker. Travsporten er yderligere med til at give de unge mennesker nogle livsvarige oplevelser, som de kan tage med sig i årene frem.
Det sociale og samværet med andre unge mennesker, skal man ikke glemme er vigtigt i denne alder. Det er med til at forme de unge mennesker og give dem en god ballast i mange år fremover.
Malthe Arp er en af sportens unge mennesker, som bliver interessant at følge de kommende år fremover.
Foto af Martin Timm Holmstav
–






