Fra fremvisningsløb til avl
3-årige Gallina Sotto går direkte i avlen, skriver vores annoncør Stald Sotto på egen hjemmeside.
Her skriver man:
Mandag eftermiddag var Gallina Sotto i fremvisningsløb på Skive Trav, hvor hun blev diskvalificeret for galop. Hun er desværre lidt vanskelig, så vi har besluttet at sende hende i avlen.
Første partner bliver amerikanske Beer Summit (Cantab Hall), der står på Stutteri Shadow, så det bliver næste destination for Gallina Sotto.
Beer Summit er bl.a. far til sidste års svenske Opdrætningsløbsvinder Islay Mist Sisu (1.13,2a-1.769.000 kr) og flere andre topheste. Hingsten har endnu ingen danskregistrerede afkom.
Gallina Sotto (Charly de Noyer-Odessa La Marc) er søster til bl.a. Dario Sotto (1.13,9a-143.000 kr) og Bella Sotto, der også er følhoppe og står i Frankrig sammen med sin mor, Odessa La Marc.
Det kommende føls afstamning kan ses på Blodbanken.nu: KLIK HER
Gallina Sotto, har indtil nu været i træning hos Jeppe Rask, og Henrik Thomsen i karrieren.
Stald Sotto, kan besøges på nedenstående link.
[useful_banner_manager banners=24 count=1]







