Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Flotte tal fra Marc Bæk Nielsen

Marc Bæk Nielsen sejrede i går bag staldens Honor, og dermed fortsætter den fine sæsonstart for Aalborg-træneren, der aktuelt har en sejrsprocent på 36 i denne sæson.

Forældrene havde galopheste og tidligere travtræner Kaj Verner Kristensen er Marc´s onkel. Travsporten og heste har dermed været en stor del af Marc Bæk Nielsens liv fra en tidlig alder.

Vi har tidligere kunne fortælle om Marc Bæk Nielsen:

“Jeg startede som 12-årig hos Bo Westergaard og Peter Jensen på Vang Hovedgaard.

Her kom jeg i stalden hver dag efter skoletid, i weekender og ferier. Fra starten kørte jeg traktor og slæbte banerne og hjalp lidt til i stalden, men en dag spurgte Bo mig om jeg ikke havde lyst til at prøve at køre en travhest.

Den er rigtig sød, sagde Bo så der er ikke noget at være bange for. Der er stor forskel på galopheste og travhestene og den oplevelse jeg fik, var rigtigt fed. Det glemmer jeg aldrig. Fra den dag deltog jeg ofte i træningen af hestene og det var klikket for mig, – jeg var solgt til travsporten.

Som 16-årig fik jeg amatørlicens og fik de første rigtige køreture i løbene.

Mine forældre og jeg lejede en hest: SNUGGEN – en herlig svensk hest der kunne det hele selv og det var lige en hest, som alle nye amatører drømmer om. Siden købte vi også Nimbus Vang.

Da jeg var færdig med skolen i 2009, blev jeg ansat hos Bo og Peter og jeg fik ansvaret for at passe otte heste hver dag med alt hvad hesten kræver. Her blev jeg i to år inden jeg lige efter derbyet fik tilbudt at komme op til Flemming Jensen.

Alle tre har været fantastiske læremestre og på hver sin måde lært mig en masse. Hos Bo og Peter foregår ride træningen i galop, men hos Flemming Jensen rider man i trav hele vejen i en krævende sandbane. For begge trænestalde er det en træningsmetode der giver stor styrke og skåner hestenes ben.”

DORTMUND 11I4967 1

Trænervirksomhed

Marc Bæk Nielsen driver en trænervirksomhed med 24 heste på træningslisten.

Den mest meriterende er den veludseende Dortmund med 12 sejre og 813.030 kr.

Foto Gorm Foto samt Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet