Aarhus – Legeværk for Eddie The Eagle
Efter i en årrække at have været i Sverige vendte Michael Lønborg for fem år siden tilbage til dansk travsport og nærmere betegnet Jydsk Væddeløbsbane.
Michael Lønborg er lige ud af posen, hvilket er dejligt forfriskende i en sport som travsporten. Det gælder også overfor pressen, som altid kan få en kommentar fra JVB-træneren.
Michael Lønborg har også været dygtig og ihærdig i forsøget på at udbrede kendskabet til travsporten. Der er blevet lanceret flere anpartstalde og for år tilbage stillede Michael Lønborg op i et tv-indslag med TV2 Østjylland, som travsporten desværre ikke selv fulgte op på eller bragte på egne platforme.
Se indslaget fra TV2 Østjylland, der ligger et par år tilbage.
I dag sejrede Michael Lønborg på hjemmebanen, hvilket resulterede i sæsonens 45 sejr. Det er således det højeste sejrsantal siden hjemkomsten til Danmark i 2016 og det er samtidig den sæson, hvor der er kørt flere præmiekroner ind.
Eddie The Eagle sejrede i dag.
I dag kunne Michael Lønborg sejre bag Eddie The Eagle (S J´s Photo), der sejrede i tiden 1.15,8/1800 m. Auto. Det blev helt som forventet til sæsonens fjerde sejr til storfavoritten.
Eddie The Eagle overtog tidligt teten i løbet og styrede sidenhen helt efter behag. Der var stor respekt for Eddie The Eagle, der kunne afvikle 500 meter efter 1.17,2 og sidenhen 1000 meter efter 1.18,1.
Der skete intet før i sidste sving, hvor Kent Friborg og sidenhen Hussein Kassir tog initiativ. I front havde Eddie The Eagle dig kræfter i behold til at svare alle angreb.
Jeg havde forventet en god præstation, da han normalt levere godt efter pause. Han afsluttede rigtig stærkt i dag og det er dejligt at han ikke behøvedes at blive kørt helt tom, fortalte Michael Lønborg til Fast Track efter løbet.
Se sejren til Eddie The Eagle her.
Vi kommer i aften med et referat fra alle dagens løb.
Foto Ole Hindby.







