Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Festival Of Speed vandt Liga 1 – Finalen

Steen Juul og Festival Of Speed fortsætter rejsen mod stjernerne. I dag kunne sidste års derbyvinder indlede sæsonen på bedste vis, da det blev til sejr i Liga-1 finalen på Racing Arena Aalborg.

Det blev et ganske seværdigt væddeløb, hvor Festival Of Speed måtte melde kulør. Det var bestemt ikke et løb, hvor den 5-årige traver fik noget foræret undervejs. Nærmere tværtimod.

Bo Westergaard var hurtigst ude bag Photo Lavec, som formåede at tage spids i en god og jævn start. Den stilling holdt dog ikke, da Morten Friis kort efter kunne overtage den position bag Red Bar.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.12,0. Red Bar fik sidenhen Come On Hugo frem udvendigt, og så blev der kørt væddeløb på første langside inden Bent Svendsen søgte ned bag den førende.

Det betød at Steen Juul og Festival Of Speed havnede som de første i andet spor. Den førende Red Bar afviklede 1000 meter efter 1.13,2 og man bemærkede en veludseende Bandit Brick i andet par udvendigt med Flemming Jensen.

Der blev skruet op for tempoet med ca. 600 meter til mål, hvor Festival Of Speed gik tættere frem mod den førende, som fortsat forsvarede sig med næb og klør. Der blev kørt tæt i løbets slutfase, hvor Festival Of Speed på klassehestens maner kunne afgøre til karrierens 14 sejr og dette i kun karrierens 15 start.

Vindertiden for Festival Of Speed blev 1,13,8/2140 m. Auto.

Det er gode venner, der er gået sammen om Festival Of Speed. En gruppe mennesker, som har haft mange store oplevelser indenfor travsporten, og som tidligere i år investerede i ny hest sammen.

Se løbet her.

Se vinderinterviewet her.

Hesselborg Foto.

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK