Festdag på Bornholm
Så er dagen vi har ventet på, endelig kommet. Selveste finaledagen i årets lokale løbsserie, Bornholms Brand Golden League. Igennem 13 afdelinger, har heste og kuske dystet – både i støvregn – og i solskin, for at opnå den stilling du kan finde længere fremme i programmet.
Hvis de fem øverste heste fra pointlisten får en præmie i finalen, får de herudover også en bestemt procentandel af præmien oveni grundpræmien. Så de heste der har været ihærdige og gjort det godt i løbet af sæsonen, har en velfortjent ekstra præmiesum at se frem til.
Finaleløbet går af stablen i 8. løb. Hvem hepper DU mon på? Deltag i Bornholms Brands konkurrence, hvor du kan vinde et sæsonkort til travsæsonen 2023. Postkassen finder du ved VIP-loungen for enden af Spillehallen. I dag har vi 10 travløb og 1 ponyløb på programmet og 1. løb er kl. 12.30. V4 begynder i 2. løb og i 4. løb starter V5 spillet.
Måske spiller Sverige og Norge med, så puljerne bliver større og dermed kan der være mulighed for bedre gevinster. Husk at det er muligt at spille en lynhest både til V4 og V5 ved at henvende sig direkte i spilleboden. Det kræver ingen udfyldt kupon. Har du brug for hjælp, så henvend dig gerne til en af vores guider.
Vi har flere store og spændende løb at glæde os til i dag. I 4. løb præsenterer Stald KTAS Hector Brogårds Mindeløb, en hest vi har haft stor glæde af her på Bornholm. Få heste har haft samme publikumstække som Hector Brogård havde.
Traditionen tro, kommer Stald KTAS til Bornholm med en bus fuld af glade mennesker. Velkommen til jer!
I 5. løb (V5-2), skal Bornholms Brands 3 års mesterskab 2022 afgøres. Et løb hvor de helt unge heste skal gøre op om titlen. I år har vi et flot felt med hele 10 ekvipager til start. Glæd jer til et spændende løb.
Vi er mange der gerne vil opleve vores herlige stemning på Bornholms Brand Park i dag. De fremtidige stjerner, øens ponykuske kører deres løb lige efter 9. løb. Du kan støtte ponyklubbens arbejde ved at spille med i Ponychancen. For børn er der i dag gratis ponyridning ligesom springbanen for kæpheste også står klar.
Så hjerteligt velkommen til en særligt begivenhedsrig dag på Bornholms Brand Park, indleder man i dagens baneprogram.
Spil med her – Et program kan findes her – Klik her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Travfoto Bornholm – Torben Ager.







