Fantastisk eksponering for dansk travsport
Eksponering og synliggørelse er altafgørende for dansk travsport, hvis sporten skal løfte opgaver som spillet og udbredelsen. Travet.dk kunne d. 2. januar fortælle, at vi i 2021 aktivt vil forsøge at løfte lidt af den opgave, men også at vi langt fra kunne gøre det alene.
Her ni dage inde i året er det tid til at gøre status, om det bare var en sang fra de varme lande eller om det virkelig kunne lykkes at synliggøre/markedsføre sporten.
I den forbindelse har Travet.dk selv været ude at være opsøgende. Der er rettet henvendelse til Dansk Hestevæddeløb i Danmark, og Trav365.no i Norge blandt flere.
Dansk Hestevæddeløb meddelte d. 27. oktober 2020 i et skriftligt svar, at man ville vende tilbage. Det har man pænt og elegant undladt til trods for lovningen på dette.
Travet.dk måtte derefter tænke ud af posen og henvendte sig så til Trav365.no, om at udvide det eksisterende samarbejde, og det har omgående givet resultat. Travet.dk har kunne bringe syv artikler på bare ni dage i Norge.
Det har givet omtale af de danske væddeløb, de danske trænere, nyindkøb og vores artikel omhandlende Christian Nissens nye jockeylicens nåede sågar, også de norske læsere.
Stigning på alle målparametre
Det øget samarbejde har givet en stigning i antal følgere fra Norge på vores sociale medieplatforme, hvor vi på vores Facebook side nu har rundet 11.480 følgere.
Det er 4 gange mere end det næststørste danske privatejet medie i Danmark. Det vil vi gerne bruge konstruktivt til at udbrede kendskabet, spillet og vores historier udenfor eget medie.
Det har foreløbigt givet syv artikler på ni dage til gavn for hele dansk travsport, og det stopper ikke her!
Tænk, hvad det ikke kunne blive til, hvis sportens officielle medie ville række ud og omfavne samarbejde. Det vil uden tvivl kunne rykke noget på den store platform, men indtil nu magter man end ikke at vende tilbage som lovet.
Det skriger til himlen
I går kunne Dansk Hestevæddeløb meddele, at man den kommende tid ville bringe alle danske løb på banernes Facebook sider. Travet.dk har seks gange spurgt om en medieplayer, så vi kunne få lov til vise netop disse væddeløb, men kategorisk fået et nej.
Hvad er forskellen!
Der tegner sig efterhånden et mindre pænt billede af tingene, og man må håbe der sidder nogle ansvarlige ledere i DTC og Dansk Hestevæddeløb, som er deres opgave voksen.
Travet.dk arbejder videre sammen med vores samarbejdspartner Trav365.no. En af opgaverne for Dansk Hestevæddeløb er netop at udbrede kendskabet til sporten, og derfor vores store undren over den manglende lyst til at løfte i flok.







