Even Steven sejrede på dansk grund
I sommers 2023 vendte Even Steven tilbage til Flemming Jensen, og herfra har hesten flere gange markeret sig stærkt. I dag sejrede Even Steven på Fyens Væddeløbsbane.
Det er 4 og 11 måneder siden, denne skribent stod sammen med ejeren på Jægersro, hvor Even Steven indledte karrieren med sejr for Joakim Løvgren. Der er sket meget siden, og i dag kunne Flemming Jensen køre den nu 8-årige hingst til karrieresejr nr. 20.
Even Steven runder med dagens sejr en million kr. i karrieren.
Even Steven ejes af Kolin Stable og Costa Stable.
Se dagens sejr fra Fyens Væddeløbsbane her.

Flot karriere
I løbet af sin karriere har Even Steven haft fire forskellige trænere. Det startede med Christian Lindhardt, som fik hesten godkendt som toåring.
Efterfølgende blev det til en tur hos Joakim Lövgren på Jägersro, hvor den var i lidt over otte måneder. Det var også her, at debuten fandt sted.
Det blev til to sejre hos den svenske træner, og så valgte kredsen bag hesten, at der skulle nye øjne på hesten, og valget faldt på Flemming Jensen.
Hesten blomstrede op i det nye miljø, og i de første syv starter for Aalborg-træneren blev det til seks sejre og en tredjeplads.

Ud og ind hos Flemming Jensen
Flemming Jensen havde hesten i træning indtil efteråret 2022, hvor turen gik til Frankrig. Det blev Erik Bondo, som blev ny træner for Even Steven.
Danskeren startede Even Steven flere gange, men det blev som bedst til en fjerdeplads i det franske, og i sommers gik turen derfor hjem til Danmark.
Det blev en Flemming Jensen, der atter fik hesten i træning, og i Aalborg-trænerens regi runder Even Steven nu en million kroner i karrieren.
Even Steven er helbror til den italienske hoppederbyvinder Red Rose America (1.09,7ak – 4.502.894 sek.) og Laurel America (1.10,4ak – 2.662.737 sek.) – sidstnævnte er moder til blandt andre Eric The Eel (Muscle Hill) og Top of The Hill (Muscle Hill).
Fotos af:
Burt Seeger
Travet.dk.







